Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Ny ejerkreds i YachtBroker. Pr-foto

YachtBroker vil mere internationalt - udvider ejerkredsen med tre erfarne profiler

YachtBroker udvider nu ejerkredsen med tre profiler, Mikael Vest, Lars Funding og Bjørn Normann. De skal være med til at styrke forretningskonceptet og løfte virksomhedens internationale fokus.

 

Af Troels Lykke |

Hos YachtBroker, der er Skandinaviens største kæde af bådmæglere, er udviklingen de senere år gået stærkt, og et større strategisk arbejde er sat i værk for at fremtidssikre virksomheden, fortæller firmaet til pressen.

Som et led i processen udvider YachtBroker nu ejerkredsen med tre profiler, der skal være med til at synliggøre konceptet overfor eksisterende og nye franchicetagere og ikke mindst styrke positionen internationalt.

Vil stå stærkt internationalt

Lars Funding, der har mange års erfaring med topposter i internationale virksomheder, tiltræder således som arbejdende bestyrelsesmedlem og ny meddirektør, mens Bjørn Normann, som i forvejen er et kendt ansigt hos YachtBroker, nu også er tiltrådt som partner i virksomheden.

Sidst, men ikke mindst, er Mikael Vest, grundlægger og direktør hos Vinderstrategi A/S, udpeget som ny bestyrelsesformand hos YachtBroker. 

- Ambitionerne med den udvidede ejerkreds er blandt andet at styrke markedspositionen internationalt og udvikle vores forretning digitalt, og med de tre nye, skarpe profiler er jeg sikker på, at vi kan få realiseret vores mål. Alle tre kommer fra hver deres spændende baggrunde, og tilsammen har de de helt rette kompetencer til at løfte den videre udvikling af YachtBroker. Jeg ser derfor meget frem til at få dem med på holdet, lyder det fra Mikkel Synnestvedt, der er ejer og grundlægger af YachtBroker.

- Et enormt vækstpotentiale

Den nytiltrådte medejer og bestyrelsesformand Mikael Vest glæder sig ligeledes til samarbejdet og har store ambitioner for den fremtidige udvikling af YachtBroker.

Udover sin direktørpost hos Vinderstrategi A/S kommer han blandt andet med en baggrund som forfatter til bestselleren ”Strategi i vindervirksomheder” og er ekstern lektor inden for strategi, ledelse og værdiansættelser på Aarhus Universitet.

- YachtBroker er en utrolig spændende forretning med et enormt vækstpotentiale, og jeg er derfor meget begejstret for at komme med på rejsen. Som partner og bestyrelsesformand har jeg blandt andet ambitioner om at styrke forretningskonceptet og ikke mindst være med til at skabe værdi for købere og sælgere på bådmarkedet samt franchisetagere. Jeg er overbevist om, at vi får et rigtig godt samarbejde, siger Mikael Vest.

YachtBroker er Danmarks eneste bådmæglerkæde, som hjælper med køb og salg af brugte både i hele landet, og virksomheden har desuden bådkonsulenter i Sverige, Norge, Tyskland, Finland, Italien og Kroatien.

content-loader
content-loader
content-loader