Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Sven Holmbo Sørensen i mange år været formand for Havneudvalget for Lystfartøjer under Forsikring & Pension samt repræsentant i Ankenævnet. Privatfoto

Chef for Topdanmarks bådafdeling Sven Holmbo Sørensen alias Sven Båd går på pension 1. april 2021

Efter grundige og svære overvejelser har Sven Holmbo Sørensen besluttet, at han 1. april starter et nyt liv udenfor Topdanmark, hvor tiden skal bruges på at nyde hans yderst velfortjente ’tredje alder’ med fokus på familie, venner og fritidsinteresser. Afløseren er 38-årige Henrik Dick-Nielsen.

Af Troels Lykke |

Afdelingsleder Sven Holmbo Sørensen har sidste dag i Topdanmark den 28. februar, inden han holder fire ugers ferie, før han går på pension den 1. april 2021.

Udover sin forsikringsuddannelse er sejleren Sven Holmbo Sørensen også uddannet skibsingeniør.

I 1987 startede han i Top Finansiel Service, hvor Sven arbejdede med finansiering af både. Da Topdanmark i 1990 købte Søfinans, var det helt naturligt, at Sven fortsatte sin karriere her, der førte ham videre til Topdanmark Forsikring i 1993.

’Sven Båd' indbegrebet af Topdanmarks Bådafdeling

I mange år har ’Sven Båd’ været indbegrebet af Topdanmarks Bådafdeling, som han har været med til at bygge op, og med sin store ekspertise og brede faglige indsigt har Sven i den grad præget den flotte udvikling i porteføljen, som Topdanmark har i dag.

Sven har været en aktiv ambassadør, hvilket kan ses på hans mange aktiviteter og projekter, og eksempelvis har Sven i mange år været formand for Havneudvalget for Lystfartøjer under Forsikring & Pension samt repræsentant i Ankenævnet.

På fineste vis har Sven repræsenteret Topdanmark med sin specialistviden, arbejdsomhed, målrettethed, kærren for detaljerne – kombineret med sit vindende væsen, der også har gjort Sven til en meget vellidt og respekteret kapacitet af såvel kolleger, kunder som samarbejdspartnere, og der er ingen tvivl om, at han træder af med maner, hvor han efterlader et flot resultat, men desværre også et stort personligt savn hos mange.

Reception springes over - men send en hilsen

Efter Svens ønske holdes der ikke reception. Også selvom coronaen måtte åbne op for, at vi igen må forsamles, ønsker Sven ikke at markere sin pensionering med en reception ved en senere lejlighed.

Men har du lyst til at være med, vil vi gerne samle digitale hilsner ind til ham fra nær og fjern, som vi overrækker til ham under en privat markering.

Optag enten via din mobil eller Teams og send din hilsen til hwz@topdanmark.dk senest mandag den 15. marts 2021,  så samler vi alle bidrag sammen til en ’video-bog’.

Ny leder af bådafdling: Henrik Dick-Nielsen

Sven Holmbo Sørensens afløser bliver den 38-årige forsikringsmand Henrik Dick-Nielsen fra Helsingør. Han har været fem år i Topdanmark, mens han har været 15 år i forsikringsbranchen.

- Jeg glæder mig til at tage fat på opgaven om at videreføre Topdanmarks og Svens arbejde med at skabe værdi for bådmarkedet. Derudover glæder jeg mig utrolig meget til at hjælpe Topdanmarks kunder med at skabe tryghed, ellers hvis uheldet skulle være ude, forklarer Henrik Dick-Nielsen til Minbaad.dk.

Har du spørgsmål i forbindelse med Svens pensionering, er du meget velkommen til at kontakte Henrik Dick-Nielsen på mobil 50890134 eller email hwz@topdanmark.dk.

content-loader
content-loader
content-loader