Gå til hoved-indhold
Udstyr
Fædre i såvel jolle- som kølbådsklasserne vil sætte pris på en maritim gave på fars dag. Arkivfoto

Fars dag lurer i horisonten: Seks gaver til enhver pengepung

Tænk på din mand. For når fædrene lørdag den 5. juni sættes i rampelyset, vil en maritim gave til den sejlerglade far være et både oplagt, nemt og sikkert valg. Minbaad.dk viser seks gaveforslag, der kan købes for mellem 139,00 og 1.699,00 kroner.

Af Sara Sulkjær |

En glædelig og oftest velbegrundet, men også udfordrende dag står for døren: Fars dag. En dag, der er søsat for at hædre de mange fædre, der hver dag møder deres børn med kærlig omsorg, tvivlsom far-humor og erfarne råd. 

Der er ingen tvivl om, at der er grund til at markere denne indsats - men hvad giver man en forælder, der har alt, og som hvis noget - af uforklarlige årsager - alligevel skulle mangle på lageret, blot langer produktet over disken, stikker dankortet i terminalen og dermed på rekordtid kompenserer for manglen?

For børn af sejlerfædre er hjælpen nær. Marinebutikkerne bugner af produkter, der kan komme selv den mest veludstyrede sejler til hjælp. Se blot med her:

Rygstød - 139,00 kr.

En god gave er ikke nødvendigvis en dyr gave. Særligt på længere sejlture kan et rygstød, der placeres på bådens søgelænder, være en kærkommen ven.

Denne udgave er produceret af oxfordvævet polyester og måler 980x55 mm.

Rygstødet kan købes for 139,00 kr. hos Biltema her.

----------

Kasket - 200,00 kr.

Ikke mindst den skaldede isse vil sætte pris på en kasket på de solrige dage, hvor strålerne ikke mindst på vandet slår hårdt.

Denne kasket fra Helly Hansen er en onesize-model og fås i farverne rød, hvid, sort og mørkeblå.

Produktet kan købes for 200,00 kr. hos Helly Hansen her.

----------

Ølglas - 329,00 kr.

De fleste fædre sætter pris på en kold dåseøl, når båden er trygt fortøjret i havn. Og hvorfor ikke nyde den kølige drik i et stilrent og holdbart glas?

- Glassene er næsten ubrydelige, da de er lavet af det holdbare materiale polycarbonat. Polycarbonat har samme klarhed og elegance som glas, men er meget mere holdbart, forklarer Watski, der forhandler Strahl-glassene.

Pakken med fire ølglas kan købes på forhandleres hjemmeside for 329,00 kr. her.

----------

Salt- og peberkværn - 510,00 kr.

Den fisker-glade far vil især blive begejstret for denne kværn, der kan pryde spisebordet i såvel hjemmet som på båden. 

Kværnen kommer i et solidt og elegant design og måler 80 mm i højden, mens bredden er på 65 mm.

Produktet kan købes for 510,00 kr. hos Watski her.

----------

Jakke - 1.000,00 kr.

En letvægtsjakke fra Helly Hansen kan gøre sig på land såvel som på land. Jakken er vand- og vindtæt, hvorfor den vil være et oplagt bud til sejlads i nordiske farvande.

En lys og mørk udgave af jakken fås i størrelserne S til XXL.

Jakken kan købes hos Helly Hansen for 1.000,00 kr. her.

----------

SUP-board - 1.699,00 kr.

De har taget landet med storm. De såkaldte Stand Up Paddle-boards, i daglig tale blot kendt som SUP's, er blevet et yndet legetøj for vandglade danskere i alle aldre.

Boardsene kommer i vidt forskellige prisklasser, men som ny udøver kan det være en fordel at starte i den billigere ende for senere at opgradere, hvis interesseren er intakt.

Biltema har blandt andet dette SUP-board, der kan købes for 1.699,00 kr., på lager her.

content-loader
content-loader
content-loader