Musto MPX: Sejlertøj med letheden fra inshore og beskyttelsen til offshore
Måske en julegave til den kræsne sejler: En 2.0-udgave af den kendte MPX-serie tager komforten fra inshore-segmentet til offshore-banen - men uden at give køb på beskyttelsen.
Nye teknologier udvikles, og interessante tanker dukker op til overfladen. Derfor lancerer Musto nu en ny udgave af deres MPX-serie, en såkaldt 2.0.
Fem forskellige jakker og tre par bukser er en del af den reviderede serie, der er målrettet offshore- og kapsejleren.
Ny hætteløsning
En smart hætteløsning med mindre bulk i kraven og en generelt forbedret komfort hører til blandt de tiltag, der skal trække letheden, der kendes fra inshore-segmentet, til offshore-sejleren.
Det vel at mærke med den samme beskyttelse, som ses i den i forvejen kendte offshore-beklædning.
Samtidig er en mere bæredygtig produktion af serien i højsædet, understreger Peter Riisberg fra Musto overfor Minbaad.dk:
- Serien er ny og forbedret på mange punkter med pasformen og flere bæredygtige løsninger, hvor der er brugt mindre vand til indfarvning.
Musto i SailGP og Ocean Race
Det er ikke kun tur- og amatørsejlere, der i ny og næ gør sig på kapsejladsbanen, der har glæde af Mustos produkter.
Flere af verdens bedste sejlere, herunder atleterne på det franske SailGP-team og Ocean Race-holdet 11th Hour Racing, trækker tøj med de ikoniske Musto-bogstaver over hovedet.
Det er, ifølge Peter Riisberg fra Musto, sejlernes garanti for et produkt i høj kvalitet:
- Musto har gennem tiden vist sit værd ved at være gennemtestet af de bedste sejlere i verde, og det gør vi stadig, understreger han.
Læs mere på Mustos hjemmeside.