Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Det 117 meter lange skoleskib Sedov regnes blandt verdens største sejlskibe. Foto: YouTube

Populære russiske skoleskibe forbydes adgang til The Tall Ships Races i Danmark

Den enorme sejlsportsevent ligger til sommer vejen forbi Esbjerg og Aalborg - men det bliver uden de to skoleskibe Sedov og Kruzenshtern, der er forment adgang til kapsejladsen.

 

Af Sara Sulkjær |

Et sandt festfyrværkeri af flotte sejlskibe, glade besætningsmedlemmer og hyggelig havnestemning rammer Danmark, når The Tall Ships Races til sommer lægger vejen forbi Esbjerg og Aalborg.

Sejladserne bliver dog uden to af eventens helt store trækplastre, de russiske skoleskibe Sedov og Kruzenshtern.

Træningsskib for kadetter

I kølvandet på Ruslands præsident, Vladimir Putins, invasion af Ukraine, har arrangørerne truffet beslutningen om at formene skibene adgang til eventen:

- Beslutningen er truffet af Sail Training International, der står bag The Tall Ships Races, og de fire værtshavne for The Tall Ships Races 2022, forklarer The Tall Ships Races Aalborg på sin Facebookside.

Ikke mindst det faktum, at skibene kategoriseres som flådefartøjer har haft betydning for den endelige beslutning:

- I og med at det er russiske flådefartøjer og træningsskibe for kadetter, så er de ikke velkomne i Aalborg, og det synes vi alle sammen er en fin beslutning, understreger eventchef i Aalborg Kommune, Søren Thorst overfor dr.dk.

Program - The Tall Ships Races 2022:

7. - 10. juli: Esbjerg 

-- Kapsejlads --

14. - 17. juli: Harlingen, Holland

-- Cruise --

22. - 25. juli: Antwerpen, Belgien

-- Kapsejlads --

4. - 7. august: Aalborg

Læs mere om The Tall Ships Races her.

Kilder: Sail Traning International og Danmarks Radio

content-loader
content-loader
content-loader