Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Bo Petersen, dobbelt europamester i OK-klassen, vinder ikke VM i år i Marstrand. Efter tirsdagens sejladser lå han nummer 45. Foto: Robert Deaves

Lyset slukket for Bo Petersen ved OK-VM i Marstrand efter tyvstart og disk

Hellerup-sejleren førte hele vejen rundt tirsdag i fjerde sejlads og vinder med 1,5 minut. - Nu samlet bronze efter 4 sejladser med disk, 8,4,1 men nej, så heldig kan man ikke være. Men har åbenbart tyvstartet med spidsen af min båd, skriver Bo Petersen.

Af Troels Lykke |

Dag 2 er omme, sådan starter Bo Petersen tirsdag aften på sin facebook-side.

- Og ved guder jeg var tændt. 1. sejlads tirsdag slutter jeg 4 og mærker at mine ændringer bære frugt. Stiller om igen i pausen, og nu klar. Starten i anden sejlads var tricky. 2 knobs modstrøm, kraftig læ fordel og man skulle ud på venstreside mod klipperne, for her at hente fordelen.

- Kravet var pinend (læ)start og afsted. Det lykkedes!! Og fører hele vejen rundt og vinder med 1,5 minut… nu samlet bronze efter 4 sejladser med disk, 8,4,1 meeen nej, så heldig kan man ikke være.  Har åbenbart tyvstartet med spidsen af min båd, noteret fra læ mærke båd. 

- Min Timing i modstrømmen, med fart op i vinden for at komme rundt om læ mærkebåd, manglede et sølle sekund, men nok til at jeg mistede min 1. plads. 
Lige nu er jeg lidt mismodig, for næsten uanset min fremtidige sejlads, kan jeg næppe snige mig ind i top 20, med 2 x disk, fortæller Bo Petersen. 

VM slutter fredag og bedste dansker Jens Eckardt fra Svendborg. Han er lige nu på en 7. plads, mens Steen Christensen fra Greve er på en 9. plads.

Resultat tirsdag efter fire sejladser 
1 GBR 6 Charlie Cumbley 5
2 SWE 100 Thomas Hansson-Mild 5
3 NOR 428 Lars Johan Brodtkorb 6
4 SWE 666 Jonas Qvist 16
5 SWE 71 Niklas Edler 19
6 SWE 797 Mats Caap 20
7 DEN 12 Jens Eckardt 20
8 GER 71 André Budzien 21
9 DEN 24 Steen Christensen 23
10 SWE 24 Daniel Björndahl 27
 
Resultat

content-loader
content-loader
content-loader