Gå til hoved-indhold
Tur
Troels Kløvedal mistede i slutningen af 2018 livet til den invaliderende ALS-sygdom. Privatfoto

Podcast: Som 6-årig bakkede Mikkel Beha 58-fods båd til kaj - hør sejleren fortælle om opvæksten med far Kløvedal

Den populære tv-værts opvækst adskiller sig fra de flestes. En stor frihed fulgte i kølvandet på barndommen hos Troels Kløvedal, der brugte meget af sin tid på de syv verdenshave.

Af Sara Sulkjær |

At bakke et 58 fod langt, gaffelrigget sejlskib ind på en kajplads i Grækenland er nok de færreste 6-årige forundt. Men ikke når ens far hedder Troels Kløvedal.

I den nyeste episode af podcast-serien Den Yderste Grænse, som Nationalmuseet producerer i samarbejde med 24Syv, er eventyrer, forfatter og sejler Troels Kløvedal hovedperson - og hans søn Mikkel Beha Erichsen er gæst.

Kaos og perspektiv

Hovedpersonen behøver næppe en introduktion. Utallige bøge og udsendelser er fulgt i Kløvedals kølvand - og det samme er tilfældet med sønnen Mikkel, der blandt andet er kendt fra sejlprogrammerne 'Kurs mod...'.

I de populære TV2-udsendelser er det tydeligt, hvordan Mikkel Behas kærlighed til havet har sat sit tydelige præg på sønnerne Emil og Theis' opvækst. En opvækst med saltvand i årene, som Mikkel Beha selv erfarede i sin barndom med Troels Kløvedal:

- Det kunne til tider være kaotisk. Men at være barn til søs gav også perspektiv på verden og præsenterede en pallet af måder at leve sit liv på, skriver Nationalmuseet på baggrund af podcasten. 

Den ultimative frihed

Sammen med perspektivet og den anderledes levevis fulgte en altoverskyggende frihed. En frihed, som Troels Kløvedal selv fremhævede under et interview med Minbaad.dk ti måneder før sin død.

- At sejle er på en måde den ultimative frihed. Man kan sejle lige derhen, man vil på jorden, forude ligger enten Anholt eller de maggalanske skyer på Sydhavets himmel, forklarede Kløvedal dengang til Minbaad.dk

Du kan blandt andet høre podcasten på Nationalmuseets hjemmeside her.

Kilde: Vores tid

content-loader
content-loader
content-loader