Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Anna Livbjerg fra Kaløvig Bådelaug blev atter verdensmester. Denne gang for 10. gang i træk. Foto: Kenneth Bøggild
Kapsejlads
Andreas Svensson fra Skærbæk tog 4. plads hos drengene. Foto: Michael Svensson
Kapsejlads
Camilla Svensson fra Skærbæk tog 4. plads hos pigerne. Foto: Bøggild

Utrolig rekord: Anna Livbjerg verdensmester i Europajolle for 10. gang i træk

Årets verdensmesterskab for Europajoller 2022 i Douarnenez i det sydvestlige Frankrig gik specielt godt for Anna Livbjerg fra Kaløvig. Da hun vandt for 10. gang i træk. Skærbæk-søskende Camilla og Andreas slutter på to 4. pladser i et VM præget af manglende vind.

Af Troels Lykke |

Fra Danmark deltog 19 drenge, og 9 piger. VM sejles i opdelte fleets. 88 drenge og 58 pigerne stillede til start.

I dagene inden VM, blev der sejlet Open Week. Open Week er udtagelsesstævne, for de ikke forhåndskvalificerede sejlere.

En stor del af deltagerne i Open week er dog allerede kvalificeret, så stævnet fungerer primært som forberedelse til VM. Til Open Week stillede 97 sejlere til start i én samlet fleet, fortæller Europajolle-far Kenneth Bøggild fra Vallensbæk i denne artikel.

Casper Fink vandt Open Week

Open Week blev vundet af danske Casper Fink, Sønderborg Yacht Club tæt forfulgt af Anna Livbjerg, Kaløvig Sejlklub. Det tegnede rigtig godt for VM, med de to danske topplaceringer i forberedelsesstævnet.

VM startede ud i let luft, og stigende temperaturer. Den lette luft har tidligere skabt udfordringer for de danske sejlere, ikke mindst mod de hurtige let vejrs specialister fra Spanien.

I år var det dog tydeligt at det danske team, siden sidste år havde fokuseret sin træning på at blive hurtigere i let vejr.

Som stævnet skred frem, stod det klart at specielt Anna Livbjerg, Kaløvig Bådelaug og Camilla Svensson, Skærbæk Sejlklub hos pigerne i den grad havde fundet farten, og den korteste vej til mærkerne.

De to danske sejlere var, hos pigerne konstant med helt fremme. Efter to dages sejladser med let til jævn vind havde Anna lagt sig i spidsen for stævnet, tæt forfulgt af Camilla på en lovende andenplads.

Hos herrerne var det knap så rødt og hvidt efter de to første sejladsdage. De danske drenge kæmpede lidt med den lette luft, og specielt de to hurtige letvejrs sejlere fra Spanien Pau S. Catafal og Daniel Cabé, og sidste års verdensmester fra Norge Lars Brodtkorb var stærkt sejlende. Dog var der flere danske sejlere i top ti, så stævnet var fortsat helt åbent.

30 grader og vindstille

På stævnet tredje dag blev sejlerne, som de foregående dage sendt på vandet kl. 11:30 med planlagt start ved 13. tiden. Dog var sommeren nu for alvor kommet til Douarnenez, med høj sol og +30 grader, men desværre absolut ingen vind.

Efter mere end 5 timers ventetid på vandet i stegende hede, uden mulighed for at finde skygge for sejlerne erkendte banelederen at der ikke blev nogle sejladser den dag.

Da sejlerne nu var to sejladser bagud, og de kommende dage var usikre med vind i dagtimerne, besluttede stævneledelsen at rykke starttidspunktet frem, så der var coachmeeting kl. 07:00, og planlagt start kl 09:00 på stævnet fjerd dag. For sejlerne betød det morgenmad ved 6. tiden, og tilrigning ved 06:45 tiden.

Episk solopgang

Da sejlerne mødte op på havnen, var det til en episk smuk solopgang, over et helt spejlblankt Douarnenez Bugt. AP/Udsættelse blev sat og sejlerne samles i Race Village, lidt trætte men dog ved godt mod. Efter 2 timers venten så det ud til at kom vind, og AP blev strøget. Da 2/3 af sejlerne var kommet i vandet, og på vej ud af havnen, forsvandt vinden igen, og sejlerne blev kaldt på land igen.

Først kl. 14 så det ud til at bugten blev fyldt op med vind, og sejlerne blev igen sendt på vandet. Efter lidt yderligere udsættelse på vandet, kom sejladserne endelig i gang ved 16. tiden, Der blev afviklet 3 sejladser for begge fleets og det var nogle meget trætte sejlere som kom tilbage til slæbestedet ved 20. tiden.

En lang dag havde fundet sin ende. For drengene havde specielt Andreas Svensson, Skærbæk Sejlklub en god dag på vandet, og var nu rykket op i den samlede stilling så en podiepladsen var indenfor rækkevide.

Hos pigerne så det godt ud for Anna Livbjerg, som havde sat en stabil serie ind, i de tre sejladser, dog var point afstanden ned til sølv kun et enkelt point.

Camilla Svensson ud af podiet

Camilla Svensson havde haft en ok dag på vandet, kun i sidste sejlads var det ikke gået hendes vej hvor hun endte på en 21. plads, hvad betød at hun var rykket ud af podiet, og ned på fjerdepladsen. Så alt var åbent, inden stævnets femte og derved sidste kapsejladsdag.

Som de foregående dage blev sejlerne mødt af det smukkeste sommervejr på stævnets femte dag, men igen absolut ingen vind. AP kom op. Tiden gik, og troen på at det skulle lykkedes svandt ind. Banelederen sendte sine folk på vandet ved 12. tiden, men de to måltagningsbåde lå fortsat fortøjet til kajen.

Fortsat absolut ingen vind i banen området. Sidste startmulighed var kl. 15:00. En time før sidste starttidspunkt, var kapsejladsområdet fortsat fuldstændigt spejlblankt, og de tre trut lød. Ikke flere sejladser, resultaterne fra stævnets fjerdedag, var nu også det endelige resultat for VM 2022.

Anna vinder for 10. gang - Andreas Svensson på 4. plads

Og hvilke herlige resultatlister. Anna Livbjerg, Kaløvig Bådelaug verdensmester 2022 nu for tiende gang, Camilla Svensson, Skærbæk Sejlklub på fjerde pladsen.

Hos drengene var det også en Svensson, nemlig Camillas lillebror Andreas Svensson, Skærbæk sejlklub som her var bedste placeret dansker ligeledes på fjerdepladsen, og yderligere tre dansker var i top ti ved Casper Fink, Sønderborg Yacht Club nr. 6, Oscar Thule, Fredericia Sejlklub nr. 8 og Frederick Bløcher, Faaborg Sejlklub 9.

Tre kompetente trænere

Under VM har det danske hold fungeret som ét team, under ledelsen af de med tre trænere, ved Per Baagøe, Christian Rindom og Michael Hestbæk.

På land brugte sejlerne tiden sammen med kortspil, skak og almindelig hygge, ligesom at sejlerne på vandet hang ud sammen på de tre træner RIB.

Næste mesterskab er Masters & Junior EM, som afvikles i Muritz/Robel i Tyskland 2. - 11. august. Europajolle klassen DM afvikles i Faaborg den 26. – 28. august 2022.

Se de samlede resultater

content-loader
content-loader
content-loader