Svanemøllens Vandfestival - en havnefest midt i byen
Alle foreninger i Svanemøllen Havn er gået sammen om at skabe en havnefest midt i byen. Det foregår den 26.-29. maj, hvor alle er velkomne. Det er gratis at deltage. Se programmet her.
For første gang bliver der i år afholdt Vandfestival i Svanemøllen Havn. Det overordnede tema er bæredygtighed og hav, og der vil være en række aktiviteter for alle i havnen både torsdag, fredag og lørdag.
- Svanemøllehavnen står overfor en stor udfordring med nedlukningen af halvdelen af havnen, fordi de skal bygge havnetunnel, forklarer arrangør Charlotte Andersen og fortsætter:
- Med Svanemøllens Vandfestival forsøger at vi at samle alle foreningerne i Svanemøllehavnen. Vi inviterer alle langs kysten til at tage på weekendtur i Svanemøllehavnen og være med til at gøre Danmarks største lystbådehavn til en kæmpe fest i Kristi Himmelfart. Der er plads til alle, der kommer med båd, og de kan endda starte hver morgen med en friskbagt bolle og morgenyoga, fortæller Charlotte Andersen.
En havn i zoner
Programmet er stadig under udvikling, men der er allerede meget at glæde sig til.
Du kan danse, sejle, ro kajak, dyrke yoga, bade og hoppe i saunaen, samle affald, blive klogere på havmiljø, få information om havnens fremtid og den kommende Nordhavnstunnel.
Havnen vil i den forbindelse være delt op i forskellige zoner, så du nemt kan finde den aktivitet, der passer til
dig.
Stævnezonen
Sejlsportligaen kommer og afholder stævne for alle. Du kan se med fra molen eller komme med ud og se sejladserne helt tæt på.
Derudover bliver der afholdt Copenhagen Racing Weekend for J/70 og J/80, Spækhuggerstævne for Svanemøllens største klasse og kapsejlads for de klassiske, gamle træbåde. Der vil være en række sejladser at se på weekenden igennem.
Børnezonen
Børnezonen byder på aktiviteter og underholdning for børn. Her kan du prøve affaldsskattejagt, børneløb, skydetelt, hoppeborg, og der er mulighed for at prøve en Optimistjolle.
Madzonen
Ingen havnefest uden mad og drikke. Her kan du købe grillpakker og picnickurve eller mad fra en af de foodtrucks, som også er i havnen.
Rozonen
Her kan du møde Lasse Wulff, som har krydset Atlanterhavet tre gange i en robåd. Han fortæller om sine oplevelser, og du kan selv prøve at ro.
Namastezone
Her afholdes der morgenyoga hver morgen. Du kan tjekke ind med en badetur og saunagus og fordybe dig med oplevelser, der fokuserer på krop og sind.
Debatzonen
I debatzonen holdes der talks om havmiljø, spildevand i Øresund og om havnens fremtid.
Hver eftermiddag er der moleøl og musik, og dagens program afsluttes med godt selskab og underholdning.
Programmet bliver løbende opdateret, og du kan følge med på Svanemøllens Vandfestivals Facebookside, hvor alt information offentliggøres: www.facebook.com/svanemoellensvandfestival
Kort om festivalen
Hvad?
Svanemøllens Vandfestival med fokus på bæredygtighed og vand. Aktiviteter for alle aldre både på land og i vand.
Hvor?
Svanemøllen Havn
Hvornår?
Kristi Himmelfart, den 26. maj - 29. maj. Alle dage klokken 08.00-16.00.