Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Dragonfly monterer selv deres master. Og nu mangler de en rigger. Foto: Troels Lykke

Sejlerjobs hos Quorning Boats - mangler rigger og elektriker til at bygge Dragonfly

- Vi mangler stadig at få et par af de sjove og spændene stillinger besat, hvis man kan lide at arbejde med nye både og grej, fortæller direktør for Quorning Boats, Jens Quorning.

Af Troels Lykke |

Dragonfly-bådene sælger godt. Rigtig godt. Man har derfor travlt i Skærbæk ved Fredericia, hvor mere end 50 mand arbejder på at sende Dragonfly på bådmarkedet.

Jens Quorning forklarer om den manglende arbejdskraft.

- Vi mangler en frisk elektriker, som kan montere strømsystemer i nye både, han skal have god erfaring både med 12 V og 220V .

Quorning Boats mangler også en rigger.

- Vi søger også en rigger til vores maste- og riggerværksted, en person som er god til rustfri svejsning af mindre emner samt bygge nye master op med beslag, fald og rigning, vi producerer selv alle wiresystemer, drømmejobbet til håndværkeren som elsker at sejle. Begge stillinger ønskes besat snarest muligt, fortæller Jens Quorning.

Kontakt: dragonfly.dk/

content-loader
content-loader
content-loader