Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
112 hjælper typisk ikke med at slæbe dig fri. Det er ikke livstruende og hvis du googler Dansk Søredningstjeneste i en weekend er du på den, hvis ikke du får fanget det rigtige lokalnummer på de frivillige reddere. Arkivfoto: Anders Steen

Formand for Dansk Søredningsselskab: Vi svarer selvfølgelig (hvis du ringer på det rigtige nummer)

Vingeskudt sejler fik ingen hjælp. Det gælder om at have kodet Dansk Søredningstjeneste ind i sin telefon, hvis uheldet er ude, for hvis du googler de frivillige redderes telefonnummer, finder du administrationen, som ofte er lukket. Redder-formand Steen Wintlev forklarer.

Af Troels Lykke |

Minbaad.dk bringer den 15. januar en artikel (Ny sejler drev vingeskudt mod færger og skibsrute og søredningstjeneste svarerede ikke, red.), som sætter både Dansk Søredningsselskab og de frivillige i Helsingør i et dårligt lys. Det skriver formand for Dansk Søredning, Steen Wintlev, til Minbaad.dk.

Han fortæller videre i et læserbrev:

Sejleren Ole Rosted fortæller til Minbaad.dk, at han i forbindelse med en situation ud for Kronborg kalder Dansk Søredningsselskab og kun træffer en telefonsvarer, som meddeler, at der igen er nogen på kontoret om mandagen.

Dansk Søredningsselskabs station i Helsingør har altid bemanding på stationens telefon, men det kan tænkes, at Ole Rosted i sin iver efter at hjælpe har ringet til Dansk Søredningsselskabs administration, som også ligger i Helsingør.

Telefon kun bemandet i hverdage

Denne kontorfunktion er kun bemandet på hverdage, og i weekenderne er der en telefonsvarer, som udover at fortælle kontortiden også giver nummeret til JRCC (SOK).

Det kræver dog, at man lytter beskeden færdig.

Dansk Søredningselskab så gerne, at Minbaad.dk havde kontaktet os for en kommentar, inden man havde bragt artiklen, som i den grad sætter de frivilliges engagement i et dårligt lys.

Steen Wintlev,
Formand for Dansk Søredningsselskab

content-loader
content-loader
content-loader