Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Best of Boat Award er på linje med den beslutning, som mange repræsentanter for den maritime industri har truffet om at standse alle forretningskontakter med Rusland nu.

Best of Boats Award suspenderer Ruslands medlemskab af juryen

Jurymedlemmerne af Best of Boats Award, herunder Motorbaadsnyt.dk, kan ikke forblive passive over for den nuværende krig mod den ukrainske stat og befolkning. Derfor har den upartiske og upolitiske organisation med base i alle regioner i Europa og USA valgt at udelukke Rusland.

Af Troels Lykke |

Sammen med venner og partnere i Ukraine og Rusland fordømmer Best of Boat Award den russiske regerings og dens styrkers og medhjælperes koldblodige og primitive angreb på Ukraine, som er i strid med enhver civilisationsstandard, anstændighed og lov.

Det skriver medlemmerne af Best of Boat Award-juryen, der også tæller redaktionen på Motorbaadsnyt.dk.

Udelukkelse med personlig respekt

Udelukkelsen sker på linje med den beslutning, som mange repræsentanter for den maritime industri har truffet om at standse alle forretningskontakter med Rusland nu.

- Med den største personlige respekt for vores venner og kolleger i Rusland suspenderer vi derfor Ruslands medlemskab af Best of Boats Award indtil videre, forklarer jurymedlemmerne og uddyber:

- Vi forbinder dette med håbet om, at denne beslutning vil bidrage til, at der meget hurtigt kan sættes en stopper for den russiske ledelses aggression.

content-loader
content-loader
content-loader