Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sådan så det ud da Gert Gerlach og sønnen Thomas fra Hadsund sejlede Palby Fyn Cup i 2018 med Jan Pedersen. Holdet plejer at vinde i Drabant 24-klassen og også før blevet nummer 4 overalt efter DH i Palby Fyn Cup. Foto: Troels Lykke

Drabant-designer Gert Gerlach på 82 år klar til Palby Fyn Cup i Drabant 24

Fredag formiddag går det løs i Bogense, når 287 både sendes afsted. I Drabant 24-klassen er der syv både på startlinjen. Vi har netop talt med Gert Gerlach, der gaster for sin søn Thomas. I X99-klassen er der 21 både i kamp. Se også smart DH-respittabel.

Af Troels Lykke |

Drabant-designer Gert Gerlach fra Hundested er som en gammel cirkushest, når der er Fyn Rundt fra Bogense og Kerteminde. Han skal også igen i år sejle dem begge.

Han skulle egentlig ikke med, men så fik en gast en tennisalbue, og sagde han ja til at sejle med sønnen Thomas fra Hadsund og deres mangeårige gast, Jan Pedersen.

Det gør de sammen med de seks andre Drabant 24'ere, der er til start i Palby Fyn Cup på fredag i Bogense. Se deltagerliste

Vi har aldrig været så mange Drabant 24'ere før

- Det bliver rigtigt sjovt. Der har aldrig været så mange Drabant 24'ere med i Palby Fyn Cup (i over 25 år, red.). Du skulle jo også have sejlet med i din Drabant 24, siger Gert Gerlach, vi talte med onsdag aften. 

Sidste år sejlede han ugentlige kapsejladser i en Drabant 24, DEN 117, som han satte i stand og solgte til en lokal sejler i Hundested.

Om turen i år fra Bogense forventer Gerlach en blandet vind.

- Det bliver lidt forskelligt, som jeg ser det, både let og hårdere vind lørdag eftermiddag og lidt regn og sol, siger Gerlach, der ikke drikker alkohol om bord. Det gør gasten Jan til gengæld. Han har en tre liter dunk rødvin med.

- Den tapper han lidt af, men det kan jeg ikke, siger han og griner.

Gerlach forventer at komme ned og sove lidt undervejs og skal også styre, når sønnen ikke gør det.

Store både er kedelige

Holdet gør det godt. I 2019 vandt de overalt i Classic Fyn Rundt efter DH, og i Bogense til Palby Fyn Cup er det før blevet til fjerdeplads overalt.

Om at sejle i en Drabant 24 har han før udtalt til Minbaad.dk:

- Vi har en spand som toilet og gode søkøjer, så vi kan sove til luv, det er guld værd, bare lige at komme ned og sove en time under en Fyn rundt. Søkøjer er faktisk mit speciale med Drabanterne. Men ellers kan jeg lide at sejle en så lille båd, fordi man er i mere kontakt med båden, fornemmelsen af at sejle er sjovere. Jeg har prøvet at sejle i en Dehler 41, og det er kedeligt. Samtidig er en 24 fods båd mere handy, og sejlene er lettere at hale, forklarer Gert Gerlach

Gert Gerlachs Drabanter:
1968: Drabant 22 - 225 bygget

1970: Polaris Drabant 26 – 320 bygget

1972: Drabant 24 – 165 bygget

1974: Drabant 33 – 45 bygget

1978: Drabant 21 - 10 bygget (Drabant 22-skrog, men med negativ hæk - og med flushdæk)

1978: Drabant 30 - cirka 40 bygget

1980: Drabant 27 – 95 bygget

1983: Drabant 38 – 55 bygget

1989: Drabant 330 – cirka 15 bygget

DH-respittabel fra Jan Hansen og Henrik Jørgensen - udregn tider på dine modstandere

content-loader
content-loader
content-loader