Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Bådebygger og direktør Jacob Mikkelsen er en helt anden type end Niels Mathiesen, men de to har i mange år arbejdet tæt sammen og det gik fint, forsikrer Mikkelsen overfor minbaad.dk. Foto: Troels Lykke

Mathis Værft i Aalborg vil frem - vi var på besøg og fik en rundtur

Vi møder Mathis værfts direktør, bådebygger Jacob Mikkelsen, der gør status efter over to år på posten, for de 14 bådebyggere, malere og smede. Især en kæmpe bedding til 29 meter både gør indtryk. Værftet mangler folk, efter travlhed

Af Troels Lykke |

Ved lystbådehavnen i Aalborg ligger 162 år gamle Mathis værft, der råder over et kæmpe område og flere meget store haller, mere end man ser på de fleste lystbådeværfter i Danmark.

Værftet har muskler med fem bedingsvogne, hvor man kan trække både i en hal på op til 29 meter. Samtidig råder man over 14 håndværkere, herunder fire autolakere, der kan gøre ældre både smukke igen.

Da minbaad.dk var på besøg var der en 44 fods Riva, der var ved at få nyt liv med en totalrenovering på værftet. Der var også flere andre både, der skulle gøres klar igen, der var også forsikringsskader iblandt, på værftet der i dag ejes af en succesrig forretningsmand og sejler, Henrik Sørensen fra Stenseminde Holding ApS.

En ejer, som meget gerne vil udvikle værftet, med direktør Jacob Mikkelsen og de ansatte.

Sejler og bådebygger Jacob Mikkelsen, fortæller om sine to år, efter han har overtaget direktørposten efter Kristian Mathisen og før ham blev værftet drevet af den kendte bådebygger Niels Mathisen. 

Helt sprunget i luften med arbejde

Jacob Mikkelsen, tidligere værkfører på værftet, har i mange år arbejdet tæt med Niels Mathiesen.

- Det har været et spændende år, det er sprunget helt i luften med meget arbejde med refits, forsikringsskader, omlakering og nye motorer, der skiftes ud, fortæller Jacob Mikkelsen, der fortæller at privatkunder udgør 60 procent mens erhverv udgør resten.

Entreprenant ejer

Om fremtiden for Mathis Værft lyder det.

- Ambitionerne er at vi gerne vil beholde det høje niveau, og være det foretrukne værft, men vi mangler et motorværksted og det arbejder vi på at vi vil udbygge. Heldigvis har vi en særdeles entreprenant ejer i Henrik Sørensen, han vil gerne udvikle værftet, men lige nu mangler vi folk, vi mangler fire håndværkere, motorfolk, malere, bådebyggere, snedkere, siger Jacob Mikkelsen.
 

content-loader
content-loader
content-loader