Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Sådan ser den nye Hjertmans-butik ud i Kolding. PR-foto

Svenske Hjertmans åbner første maritime udstyrsbutik i Danmark - Kolding bliver udgangspunkt

Hjertmans ønsker tre store butikker i Danmark fordelt med én i Storkøbenhavn, én i Aarhus-området og én i trekantsområdet. Butikkerne skal bindes sammen af en stærk webbutik, så kunden både kan købe og samle appetit på nettet, forklarer landechef Anders Jessen.

Af Troels Lykke |

Konkurrence er sundt, ikke mindst for forbrugerne, der kan få et større udvalg og skarpere priser på bådudstyr.

Nu sørger Hjertmans.dk for mere konkurrence blandt de maritime udstyrsbutikker i Danmark. Den svenske gigant på det maritime område er nu gået i land i Danmark med en ny, stor butik i Kolding.

Landechef for danske Hjertmans, Anders Jessen, forklarer til Minbaad.dk:

- Vi har hjerte for bådudstyr. Hjertmans lancerer nu sin første butik i Danmark, nærmere bestemt Hjertmans Dansk Marineudstyr i Kolding. Hjertmans er en ny, men alligevel en meget kendt spiller på markedet for bådudstyr i Danmark. Tidligere købte mange danske bådejere deres bådudstyr på hjertmans.se eller i en af de ti svenske Hjertmans-butikker i Sverige, fortæller han.

Også butik nær København og Aarhus

Skal man tro Anders Jessen, blivet det langt fra den sidste Hjertmans-butik, vi ser på dansk grund: 

- Hjertmans ønsker tre store butikker i Danmark fordelt med én i Storkøbenhavn, én i Aarhusområdet og én i trekantsområdet. Butikkerne skal bindes sammen af en stærk webbutik, så kunden både kan købe og samle appetit på nettet, forklarer Jessen og uddyber:

- Men vigtigst, altid kan komme ned i en rigtig god og velassorteret bådudstyrsbutik med et godt og passioneret personale og købe sit bådudstyr til konkurrencedygtige priser. Her skal kunden både kunne se, røre, købe og slippe for at betale fragt.

Varemærker er nøje udvalgt

På hylderne vil kunderne blive mødt af en lang række særligt udvalgte produkter, der sælges i en høj kvalitet til bæredygtige priser, påpeger landechefen: 

- I en Hjertmans-butik finder man et gennemtænkt udvalg baseret på viden fra mere end ti butikker i gruppen og et stort udvalg af stærke varemærker fra de bedste producenter af bådudstyr, understreger Anders Jessen fra www.hjertmans.dk.

content-loader
content-loader
content-loader