Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Anklagemyndigheden i Orbetello er ved at undersøge muligheden for at sigte den danske båds ejer for uagtsomt manddrab, uagtsomme skader og påsejling, skriver Il Messaggero. Foto: Italienske redningsmyndigheder på twitter

Dansk motorbåd blændet af solen sejlede over 30 knob da den ramte sejlbåd i Italien - en død og en savnes

Solen blændede danskerne, og automatpiloten var tændt, da en motorbåd med fire danskere lørdag påsejlede en sejlbåd med seks italienere ved Orbetello i Italien. En 58-årig italiensk mand døde i ulykken, og en italiensk kvinde savnes fortsat. Danskere afviser skyld i ulykken.

Af Troels Lykke |

En af personerne fra motorbåden – en 24-årig dansk kvinde – har ifølge det italienske medie Il Messaggero fortalt italiensk politi om omstændighederne.

»Vi blev blændet af solen, og automatpiloten var tændt,« skulle hun have sagt via en tolk efter ulykken, skriver B. T.

Sejlede over 30 knob

Mediet skriver også, at båden sejlede over 30 knob – mere end 55 kilometer i timen – ved påsejlingen. Sejlbåden skulle angivelig have krydset motorbådens vej.

Motorbåde skal ifølge søfartsreglerne vige for sejlbåde.

I motorbåden befandt sig en 58-årig dansk mand, der var fører af båden, hans 53-årige kone, hans 26-årige søn og sønnens kæreste, en 24-årig dansk kvinde.

Mens sejlbåden er meget ødelagt efter sammenstødet, er der kun få ridser i motorbåden, skriver Il Messaggero.

Sejlbådens 61-årige fører fortalte efter ulykken, at båden kom med meget høj fart mod dem.

Sejler: Motorbåd blev ikke sejlet af nogen

»Den blev ikke sejlet af nogen, har han efterfølgende sagt. Det er den 61-åriges kone, der er forsvundet.«

Ifølge redningsmyndigheden håber man stadig på at finde kvinden i live, da vejret har været godt siden ulykken.

»Vi leder efter en levende person,« siger Luigi Buta, der er leder for redningstjenesten i området.

Anklagemyndigheden i Orbetello er ved at undersøge muligheden for at sigte bådens ejer for uagtsomt manddrab, uagtsomme skader og påsejling, skriver Il Messaggero.

Ulykken skete ud for havnen i Argentario (se kort), der ligger cirka 150 kilometer nord for Rom.

Dansk bådejer: Vi har ikke gjort noget galt

De danske motorbåde-sejlere afviser anklager om, at han skulle have gjort noget galt i forbindelse med ulykken, hvor en mand mistede livet, og en kvinde stadig er savnet.

Det skriver et familiemedlem til den 58-årige i en mail til B.T., skriver B.T.

»Forholdene i forbindelse med ulykken er på ingen måde klarlagt, men det kan afvises at ulykken skete som følge af indtagelse af narkotika/alkohol, for høj fart, manglende opsyn/udsyn eller lign som nogen medier har skrevet,« lyder det i mailen.

Kilde. B. T.

content-loader
content-loader
content-loader