Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Lærke Buhl, der her ses, er kommet i den nye klasse IQ Foils, som der sejles i til OL i 2024 ved Marseille.

Skuffet Lærke Buhl tog 45. plads til VM i IQ Foil VM i Brest

Den tidligere RS.X-surfer må kæmpe for at placere sig i den olympiske IQ Foil-klasse. - Jeg ender 45 af 102. Det er ikke et resultat jeg er specielt glad for, men der er helt klart sket en kæmpe fremgang siden EM i maj, og det tager jeg med mig videre, siger Lærke Buhl fra Aarhus.

Af Troels Lykke |

Landsholdets top er blevet smallere denne gang frem mod OL 2024.  Medaljerne klarer Anne-Marie Rindom i ILCA 6, resten af det danske landshold kæmper for at komme i top ti i verden. 

Og nu tog Lærke Buhl, dog helt ny i IQ Foil, en 45. plads ved VM i Brest, Frankrig, men hun er optimistisk, men også skuffet. 

- VM blev et stævne med op og nedture. Desværre flest af de sidste. Jeg ender 45 af 102. Det er ikke et resultat jeg er specielt glad for, men der er helt klart sket en kæmpe fremgang siden EM i maj, og det tager jeg med mig videre. Nu skal vinteren bruges at bygge videre på alt det vi har arbejdet med op til VM, men som jeg ikke føler jeg fik vist til det her stævne, siger hun på facebook.

Lærke Buhl fra landsholdet viste dog lovende takter med sølv i Kvindernes IQ Foil i Kiel i stævne i juni, hvor hun præsterede to førstepladser i kvalifikationssejladserne.

Se flotte live billeder fra VM i Brest
 

content-loader
content-loader
content-loader