Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Værtslandet Danmark vil automatisk få tildelt 2 pladser, og derefter gives pladserne til de andre lande der har ’Sejlsportsliga’ med kvindehold. Foto: Sivertsen/sejlsportligaen

Women’s Sailing Champions League skal sejles i Sundby i 2023

Den kvindelig pendant til Sailing Champions League, hvor verdens bedste klubhold mødes og dyster om det store trofæ, skal nu sejles ud for Amagers kyst.

 

Af Troels Lykke |

Sundby Sejlforening, som har afviklet Copenhagen WOW Sailing Event de sidste år, er og bliver det helt rigtige sted for sådan et stævne.

Dette er også et af budskaberne fra den internationale organisation bag Women’s SAILING Champions League, ISLA (International Sailing League Association), at WOW’s fødested, er det rigtige sted for sådan en event, fortæller Sejlsportsligaen til pressen.

Præsident, Ed Rosso, ISLA fortæller:

- ISLA is excited to have the Women’s SCL 2023 event take place in Denmark where the Women-on-Water (WOW) movement started and the women participation rate in the National Sailing Leagues is one of the highest.  We’re expecting a great event with a strong participation of highly qualified teams representing the best women club teams from each nation.

Mix af internationale og nationale kvindehold

Det vil blive et mix af internationale og nationale hold, der skal dyste i Sundby i 2023.

Værtslandet vil automatisk få tildelt to pladser, og derefter gives pladserne til de andre lande, der har ’Sejlsportsliga’ med kvindehold.

Lige nu er der mere end 23 nationer der sejler ’Sejlsportsliga’, ligesom i Danmark, og det er disse nationer som har rene kvindebesætninger, som vil deltage i Sundby i 2023.

Optaktsstævner

Som optakt til stævnet i 2023, afholdes der flere WOW stævner i 2022, herunder det velkendte stævne i Sundby d. 17.-18. september, samt et nyt stævne i K.A.S. d. 21-22. maj.

Begge stævner åbner snart for tilmelding, og har plads til 18+ kvindebesætninger.

Vinderne af 1. division, repræsenterer Danmark i internationale konkurrencer, herunder SAILING Champions League. Sejlsportsligaen er en del af SAILING INNOVATIONLAB, som også har andre koncepter, herunder WOW.

Woman On Water startede i 2016

Women On Water er et initiativ startet i 2016 af kvindelige sejlere og Sejlsportsligaen, for at få flere kvinder ud at sejle. Siden da, har WOW fået plads i Sejlsportsligaens 2. division, hvor de har medført at mere end 50% af deltagerne i 2. division nu er kvinder.

WOW arrangerer udover stævner også nationale netværksarrangementer og gå-hjem-møder.

content-loader
content-loader
content-loader