15 dage til Silverrudder: Arrangørerne deler deres bedste tips inden soloturen om Fyn
450 seje singlehand-sejlere sætter om et par uger kursen mod verdens største solo-sejlads. Definer dine grænser inden afgang, lyder et af rådene fra Svendborg Amatør Sejlklub. Ole Ingemann døde i foråret, men nu kan du møde den nye stævneleder Steen Lundager i et videointerview.
At sejle 134 sømil alene i en sejlbåd er en bedrift, der ikke blot kræver mod og styrke. Skal båden nå hele vejen rundt om Fyn og tilbage til Svendborg må skipperen ved roret være velforberedt.
Men hvordan klargør man båd og mandskab til en solotur, der kan byde på alt fra vindstille til storm? Det giver arrangørerne fra Svendborg Amatør Sejlklub her ti gode bud på:
10 tips fra arrangørerne
1: Sejl, sejl og sejl noget mere. Få så mange timer som muligt på vandet og bliv bekendt med din båd under forskellige forhold.
2: Definer dine grænser, vind, hav, sejlområde og så videre.
3: Kend dine sejl. Hvilke vindvinkler og styrker dækker dine sejl?
4: Sejl om natten. Lær din båd at kende i mørket
5: Lær din autopilot og dens begrænsninger at kende
6: Hav alt det obligatoriske sikkerhedsudstyr ombord
7: Lav en plan for, hvor du vil opbevare livsvigtigt udstyr, så det er let tilgængeligt
8: Hvad skal du spise under udfordringen?
9: Læs sejlinstruktioner og vedtægter.
10: Lav en plan B for, når tingene ikke går efter plan A
Silverrudder sejles i år fra den 16. september. Læs mere om kapsejladsen her.
Kilde: Silverrudder - Facebook