DM Woman on Water i Sundby får platin nominering for bæredygtighed fra Sailors For The Sea
DM-sejlerne ikke skulle mærke for meget til forandringerne, samtidig med at stævnet skulle være en bæredygtig rollemodel på eventafvikling. Resultatet blev genanvendelige flasker, lokale råvarer, vandposter, detaljeret affaldshåndtering og nedbrydelig emballage og 2. sorteringsvarer.
Det var ikke til at vide det, hvis man ikke vidste det. Alt var som det gamle, og så alligevel ikke. WOW satte i år alle sejl ind for at DS Danmarksmesterskabet i Sundby Sejlforening, skulle være mere bæredygtigt end tidligere.
Tanken var også at sejlerne ikke skulle mærke for meget til forandringerne, samtidig med at stævnet skulle være en bæredygtig rollemodel på eventafvikling.
Resultatet blev fornemt PLATIN nominering fra organisationen SAILORS FOR THE SEA for det store arbejde som del af DS DM WOW i Sundby Sejlforening i 2022, fortæller Nynne Desirée Ammundsen fra Sejlsportsligaen.
Hvor grøn er sejlsporten egentlig?
Det er svært at sige, men hvis vi ikke gør noget for at imødekomme de stigende udfordringer som miljøet møder pga. forurening fra sportsgrene som vores egen sejlsport, så bliver tingenes tilstand i hvert fald ikke bedre. Det er svært at være helt grøn, med det antal ribs og transport af sejlere rundt i landet, men det betyder nu ikke at vi bare skal lade stå til.
Clean regattas – WOW markerer sig
Begrebet ’clean Regattas’ er den kategori som WOW-eventen i Sundby er blevet certificeret under. Det er verdens førende bæredygtighedscertificering for begivenheder på vandet. Det startede i 2016 og har arbejdet med over 3000 events, 795.000 sejlere og findes i over 50 lande. Platin, som Wow har opnået er den højeste rangering.
WOW prøver hvor det er muligt
Genanvendelige flasker, lokale råvarer, vandposter, detaljeret affaldshåndtering og nedbrydelig emballage og 2. sorteringsvarer. Mulighederne er mange, og efterhånden er det et ’must’ at have en bæredygtighedsprofil som stævneafvikler.
Det betyder også at dette kunne er begyndelsen for WOW og Sundby Sejlforening for stævnearrangør at gå endnu mere i dybden med bæredygtige tiltag de kommende år. Det betyder også at der skal medvind fra partnere og ’omverdenen’ for at vi kan komme i mål med ambitionerne.
Værdier fra partnerne skal gå igen
”Først og fremmest skal der lyde et stort tillykke med prisen fra Atea. Det er dejligt at se, at Sejlsportsligaen få anerkendelse for deres gode arbejde med at implementere stærke bæredygtige initiativer.
For Atea er initiativer som Women On Water særligt interessant at bakke op om. Vi kan nemlig se, hvordan vores værdier og initiativer, bl.a. omkring bæredygtighed og diversitet, bliver afspejlet i vores partnerskab,” siger Kathrine Forsberg, administrerende direktør i Atea.
Næste års Women’s SAILING Champions League der afholdes i Sundby, går naturligvis efter at opnå PLATIN for eventen igen, og der er allerede en masse ideer på tegnebrættet for at imødekomme behovet for bæredygtig stævneafvikling.
LÆS mere om SAILORS OF THE SEA: www.sailorsforthesea.org/programs/clean-regattas