Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Skoleskibet Georg Stage får lov at leve videre et år mere. Dette skete i sidste uge, efter en lang række partier er blevet enige om at sætte penge af til det i den nye finanslov. Foto: Georg Stage

Georg Stages elever reddet på målstregen - regering sætter penge af til dobbelt togter i 2024

Skoleskibet Georg Stage bliver reddet i sidste øjeblik, skriver TV2 Kosmopol. Direktør Asser Amdisen takker for pengene, men han undrer sig over processen. Skoleskibet har kun fået penge til et år, så alt er usikkert endnu.

 

Af Troels Lykke |

Direktør Asser Amdisen for Stiftelsen Georg Stages Minde er glad for, at Skoleskibet Georg Stage får lov at leve videre et år mere. Dette skete i sidste uge, efter en lang række partier er blevet enige om at sætte penge af til det i den nye finanslov, skriver TV2 Kosmopol:

Skoleskibets fremtid er usikker

For få måneder siden kunne Asser Amdisen fortælle, at det så sort ud for skoleskibet. I regeringens udspil til finansloven, som blev præsenteret tilbage i august, var der sat 10,4 millioner kroner af til skibet, og det betød, at der kun var penge til et af de to årlige togter. 

Men skoleskibet er reddet på målstregen: Der var alligevel penge til, at skibet kan drage ud på begge årlige togter. Dette undrer direktøren. 

- Det er en mærkelig måde at køre offentlig administration på, synes jeg. Tænk, hvis man gjorde det samme med Københavns Universitet, siger han til TV2 Kosmopol. 

Der er brug for søfarende unge 

- I stedet kunne man lave nogle regler om, at så længe der er arbejde til de unge mennesker, og der er unge mennesker nok til det, så får vi penge, så vi kan holde det kørende, forklarer han videre. 

Skoleskibet har mange af de kvaliteter, som regeringen ifølge ham værdsætter. Det er blandt andet ligestilling mellem kønnene, en praktisk uddannelse og evnen til at få unge mennesker i arbejde. 

Kilde: TV2 Kosmopol

content-loader
content-loader
content-loader