Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Foto: Dansk Sejlunion

Tilmelding til Dansk Sejlunions Ungdoms-DM i september er åben

Ungdoms-DM finder i år sted 9.-10. september 2023. Mens Optimist A, ILCA 4, ILCA 6, Zoom8 og Europe skal sejle i Frederiksværk, bliver Ungdoms-DM for 29er og Feva afviklet samme weekend i Juelsminde. Se video.

Af Anna Brinch |

Vil du udfordrere dig selv på kapsejladsbanen mod andre unge sejlere fra hele Danmark? Så kom og vær med til Dansk Sejlunions Ungdoms-DM, der i år finder sted i henholdsvis Frederiksværk og Juelsminde fra 9.-10. september 2023.

Mens Optimist A, ILCA 4, ILCA 6, Zoom8 og Europe skal sejle i Frederiksværk, bliver Ungdoms-DM for 29er og Feva afviklet samme weekend i Juelsminde. Begge stævner har nu åbnet for tilmeldingen: Tilmelding Frederiksværk og Tilmelding Juelsminde

Færdigheder og venskaber

Uanset om du er erfaren sejler eller nybegynder, er Dansk Sejlunions Ungdoms-DM en fantastisk mulighed for at udfordre dig selv, udvikle dine færdigheder og møde andre sejlglade unge fra hele landet.

– For Dansk Sejlunion er Ungdoms-DM et af årets store højdepunkter. Det er skønt at se så mange børn og unge samlet, der elsker sejlsport, og som mødes på tværs af de store jolleklasser og danner nye venskaber, siger Mikael Jeremiassen, kapsejladsansvarlig i Dansk Sejlunion, og fortsætter:

– Det glæder mig, at vi også har fundet en løsning for de to sidste ungdomsklasser, nemlig 29er og Feva, der på grund af pladsmangel på vandet desværre ikke kunne være med i Frederiksværk. Juelsminde Sejlklub har stor erfaring som arrangør af kapsejladser, så jeg er overbevist om, at vi får nogle gode stævner i år, selvom det bliver på to lokationer.

I kan følge med på Facebook

I videoen herunder fra 2022 kan du få en fornemmelse af, hvad det vil sige at være med som sejler til et Ungdoms-DM.

content-loader
content-loader
content-loader