Gå til hoved-indhold
Test
Arcona 50 har også en garage til en jolle på lige under tre meters længde.
Test

Vi tester den tjekkede Arcona 50 - se hende sejle og få interview med Arcona chef og dansk importør

Vi har i denne uge været i Amsterdam og teste den potente performance cruiser, Arcona 50, som danske Niels Jeppesen er chefdesigner på. Båden har Wally-lignende fladt dæk og den virker enorm stor, når du styrer den fordi man let ser hele båden med det flade dæk.

Af Troels Lykke |

Med over 6000 både på vandet og en ¾ ton cupvindende race-stamtavle, bringer tidligere X-Yachts designer, Niels Jeppesen, og Yacht Designer & Naval Architect, Ariadna Pons, et væld af erfaringer til Arcona Yachts.

- Jeg har tegnet cirka 70 både, siger Niels Jeppesen til minbaad.dk og slår fast at det ikke er en X-Yachts kopi.

- Den kan ligne rigtig mange bådtyper, vi designere ser jo på alverdens både og lader os inspirere, siger Niels Jeppesen, der har en alen lang liste, om ting der skal med i en båd. Den erfaring har han smidt ind i Arcona 50eren.

Det var Jeppesen og Pons opgave fra Arcona

Opgaven for Jeppesen & Pons’ første Arcona var at designe en 50 fods performance cruiser, der let kan håndteres af to personer, samtidig med at den leverer med hensyn til cruising komfort og sejlpræstationer, i ægte Arcona stil. 

Arcona 50, er har dobbeltror og en køldybde på 2,95 meter, er skabt til tursejlads, der skal gå stærkt eller en kapsejlads Fyn Rundt eller til at krydse Atlanterhavet. Båden vi testede i Holland var med dansk John Mast og dansk Marinfurl og Jefa Steering til rorsystemet.

Den har to store Harken 60-spil placeret i hver side, hvor to af dem er elektriske. Det var især godt da storsejlet skulle hæves på den 24 meter høje alumast også da code Zeroen fra svenske UK Sailmakers blev hejst i den lette vind udfor Amsterdam var elspil til en stor fordel.

Sejler stærkt

I 4-5 m/sek. nåede vi op på 7,6 knob på kryds med 33 grader til vinden på den flade vand. Da code zero kom op steg farten til over 8 knob.

- Den sejler 8 knob med 27 grader til vinden, når der er frisk vind, og vi har fundet den perfekte balance i båden, især efter vi flyttede torpedo-kølen 15 centimeter, (da der blev lavet simuleringer, red.), fortæller Niels Jeppesen, der fortæller at man har gjort luger og interiør 800 kilo lettere og de 400 af de kilo, er kommet i kølen.

Arcona 50 koster fra 7,8 mio. kroner, men med bov og hæktruster, generator og alverdens udstyr så koster den 10 mio. kroner. Læs test senere af Arcona 50, der er nomineret af European Yacht of the Year 24 i Performance Cruiser klassen.

Og det forstår vi godt med det rene look, hvor sprayhood og tovværk er gemt væk, det samme er en lille jolle i jollegaragen agter.  Og spillene er flyttet tilbage så rorsmanden kan nå dem. Båden kan let sejles af to, ikke mindst når der både er hæk og bovtruster som på denne testmodel.

Under halv pris af Swan 58

Den ligner lidt en Wally med det rene dæk, som Urban Legnéus siger det i vores video-interview.

Og ja 10 mio. kroner er mange penge, men Arcona 50eren leverer også og bevæger sig i Swan-kvalitet. På Hiswa Boat Show i Holland så vi en Swan 58 til 22,5 mio. kroner, hvilket på ingen måde giver mening med en så høj pris.

Læs test senere og interview med Niels Jeppesen om båden.

Se flere billeder

Arcona 50
Design Jeppesen & Pons
RCD Kategori A-Ocean
Samlet længde inklusive valgfrit bovspryd 15,80 m
Skroglængde                                          14,99 m
Længde vandlinje                                     13,98 m
Bredde 4,60 m
Dybgang - Dyb/racing køl som standard (dyb/medium dybde/lavvandet) 2,95m/2,5m/2,2m
Vægt (Let båd, uden ekstraudstyr)13900 kg
Kølvægt 4600 kg
Mastehøjde ekskl. VHF-antenne 24,07 m
Motor Yanmar 4JH80CR /Sail Drive SD60
Brændstoftanke (i alt)385 liter
Vandkapacitet 375 liter
Holdingtank 52 + 52 liter
Varmt vand 40 liter
Storsejl          86 m2
Selvvende fok Jib  56 m2
Overlappende Jib 110% (Option)  65 m2
Asymmetrisk spiler 222 m2
Fra pris  7,8 mio. kr.
Pris for testbåd med diverse udstyr 10 mio. kr.
Importør Skovgaard-Mortensen, Hundige
Værft Arcona Yachts i Uddelvalla

content-loader
content-loader
content-loader