Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Det er lige nu her i Helsingør at Danmark rundt-sejlerne befinder sig. Foto: Henrik V. Jørgensen

Storm udsætter Garmin Round Denmark Race til onsdag for 16 både

Kapsejladsen genoptages onsdag 9. august kl. 10.00 i Helsingør. - Beslutningen om at udsætte er rigtig, det ville være uansvarligt at sejle ud i dag, siger Xp44-sejler Henrik Jørgensen til minbaad.dk. Han sejler med fuldt mandskab på inshore-ruten med 13 andre både. To både er i off-shore løbet.

Af Troels Lykke |

Efter at deltagerne, de 16 både, har ligget i ly af stormlavtrykket i Helsingør Kulturhavn siden søndag løsner vindguderne fra i dag langsomt deres greb om de indre danske farvande.

Det er imidlertid først i morgen onsdag at Danmarks Meteorologiske Institut lover kulingfrie områder på ruten fra Helsingør, syd om Gedser vestover mod Lillebælt, gennem Lillebælt og til slut nordover til Aarhus.

- Vi er ligeså utålmodige som sejlerne men når man går uden for her i Helsingør er man ikke i tvivl om at sejlads i denne vindstyrke vil komme til at handle mere om overlevelse end om kapsejlads, siger Morten Brandt fra Garmin Round Denmark Race til bådpressen.

Erfaring med ind over beslutning

Efter at have konsulteret Danmarks Meteorologiske Instituts vagthavende Klaus Larsen og siden routing ekspert og kapsejler Jan Hansen, blev beslutningen truffet af løbsledelsen.

Starten kommer til at gå mellem at af farvandsdirektoratets bøjer syd for færgehavnen i Helsingør. Det bliver tale om selvjustits kombineret med overvågning af startlinjen via tracking. Starttidspunktet er såkaldt er klokken 10.00 onsdag formiddag.

Deltagerne har udsigt til god vind frem til fredag hvor vejret skifter. Her vil vinden droppe helt en overgang for siden at komme igen fra øst sydøst.

www.facebook.com/Rounddenmarkrace

content-loader
content-loader
content-loader