Henriette og Henriette skal på langtur med deres mænd: Vi er ikke de eneste, der har fået den her tossede idé

Henriette og Henriette sidder klar og venter på mig i en halvtom lejlighed, som lige er blevet lejet ud og snart skal overdrages til en italiensk familie, som skal bo der, mens Henriette og Joachim sejler på eventyr og skifter de mange værelser ud med gyngende grund.

Begge kvinder har afgang inden for ganske kort tid, og de sidste erfaringer udveksles. Blandt andet ved jeg nu, at jeg skal i IKEA, hvis jeg skal finde hylder, som kan sættes fast med sugekopper til vores meget upraktiske køleskab ombord. Jeg ved også, hvorfor det er vigtigt at have et netværk, når man planlægger langtur. For det har Henriette og Henriette nemlig gjort sig mange overvejelser omkring.

De oprettede gruppen på facebook og den voksede hurtigt. Nu er der 212 medlemmer, som alle stævner ud til sommer. Gruppen er en stor blanding af nye og gamle sejlere:

- I gruppen er det okay, at være uvidende, for det er jo første gang, vi skal på langtur. Der er ingen dumme spørgsmål og alt er tilladt og okay. Derfor tør alle at bidrage, forklarer Henriette og Henriette og fortsætter: Vi er vidt forskellige i gruppen - både helt nye og meget erfarne. Både familier med og uden børn. Vi er blevet bekræftet i, at vi ikke er de eneste, der har fået den her tossede idé. På den måde har vi i gruppen fundet tryghed i at ville gå videre med projektet. Når man vælger at gøre, som vi gør, kan man godt føle sig alene. Det er nærmest ligesom at være nybagt mor. Vi snakker ikke om andet og det fylder hele vores liv.

Vi kan da godt forstå, at folk ikke gider at høre på det hele tiden, men i gruppen må vi godt snakke om det hele tiden. Alle ved, at det er gruppens fokus.

Vi kan vende stort og småt

Som en del af planlægningen, fylder små og store spørgsmål meget. Spørgsmål som man ikke kan slå op i en bog eller finde svar på i de mange åbne facebookgrupper.

- Hverdagsting er vigtige og det er tilladt i vores gruppe. Man føler ikke, at man bliver dømt. Det behøver ikke være så gennemtænkt, hvad vi bruger gruppen til. Man kan spørge om alt og dele alt, fortæller Henriette og Henriette og kommer med eksempler på, hvad der bliver spurgt om i gruppen: Hvad skal I? Hvad er planerne? Hvor finder du det? Vi vender og drejer stort og småt. Destination, udstyr, dimser, hvordan man indretter fryseren. Det har man brug for, for det kan man ikke læse om nogen steder, slår de to kvinder fast.

Udover et online fællesskab, har facebookgruppen også medført et fællesskab, hvor de mødes fysisk. Her er der også plads til lidt af hvert, men de to kvinder har organiseret, at der har været en fast dagsorden for møderne. På den måde sikrer de, at vigtige emner får plads og bliver drøftet. Også på de fysiske møder er emnerne meget blandede og der bliver både drøftet forsikringer, ruter, gaster, sikkerhed, at sejle med børn og at være væk fra familie og venner.

- Det er rart at få vendt det hele og føle, at man ikke er alene, er de enige om.

En slags sejlerfamilie på havet

For de to kvinder, er der ingen tvivl om, at savnet kommer til at fylde. Det er også én af grundene til, at det har været betydningsfuldt for dem at skabe et netværk herhjemme, inden de drager ud på havet. Det har stor betydning for dem begge på sigt, selvom de også begge er fast besluttet på, at det ikke skal udvikle sig til en “danskerkoloni”.

- Når man tager afsted og efterlader alt hjemme, føles det rart at have sin sejlerfamilie og man kan finde tryghed i dem, når hjemveen rammer. Det kan måske hjælpe lidt med savnet, fortæller de og fortsætter: Vi kan veksle mellem at være i noget velkendt og være på dybt vand. Men det betyder ikke, at vi skal følges ad i en flotille. Vi tager ikke ud i verden for at lave en danskerkoloni. Det er jo trygt og rart og det kender alle, men vi tager ud i verden for at opleve den og andre mennesker, som vi møder. Ikke for at være mest sammen med andre danskere. Vi vil også tale med lokalbefolkningen, afslutter Henriette og Henriette.

Der er ingen tvivl om, at det kommer til at have stor betydning, når de kommer sejlende ind i en fremmed ankerbugt i Fransk Polynesien og pludselig får øje på en båd, de kender fra det danske netværk. At kunne opleve sammen og dele alt det store og vilde, som en jordomsejling byder på. At følge op på hinanden og få gode ideer fra hinanden og at få anbefalet den helt særlige ankerbugt, som man ikke kan læse sig til noget sted.

- Tænk at møde en dansk båd man kender i Fransk Polynesien efter mange måneder alene og kunne give dem et kram. Det må være det vildeste, udtrykker både Henriette og Henriette.