Gå til hoved-indhold
Udstyr
Fra venstre ses Lise-Lotte Møhring, Elvstrøm Sails, Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter af Plastic Change, Gert Toft fra Pantaenius, Henrik Jørgensen fra Copenhagen Boat Show/Tempo Huset og sejler og forfatter Emil Midé Erichsen. PR-foto

Havana og Elvstrøm Sails satte spiler på auktion for et bedre havmiljø - hammerslag endte på 19.500 kroner

Bag buddet stod Henrik Jørgensen fra Copenhagen Boat Show/Tempohuset samt Gert Toft fra Pantaenius Danmark. Miljøorganisationen Plastic Change modtog donationen.

Af Troels Lykke |

Havana og Elvstrøm Sails satte i forbindelse med årets Boat Show Denmark en ganske særlig spiler på auktion. Hammeren er nu faldet over Elvstrøm Sails-spileren, der var med Emil Midé Erichsen og co. på Havanas jordomsejling i Kurs mod Fjerne Kyster.

Hammerslaget endte på 19.500 kroner. Buddet kom fra Henrik Jørgensen fra Copenhagen Boat Show/Tempohuset i Ishø samt Gert Toft fra Pantaenius Danmark i Skive.

Auktionen skabte opmærksomhed om en vigtig sag

Det gav stor glæde for Elvstrøm Sails og Havana, at salget af spileren fra Havana har kunnet skabe opmærksomhed om Plastic Changes vigtige sag, forklarer marketingchef fra Elvstrøm Sails, Lise-Lotte Møhring Larsen:

- Vi er glade og stolte over at vores initiativ blev taget så flot imod på messen i Fredericia. Med auktionen har vi ikke bare skabt opmærksomhed om en vigtig sag, men vi bakker også op om den med en flot donation til Plastic Change fra auktionens vindere. Samtidigt har vi også givet den flotte spiler et nyt liv, og vi glæder os til at se, hvad vinderne får ud af den, forklarer Lise-Lotte Møhring Larsen.

Pengene fra salget af spileren går ubeskåret til Plastic Change, som er en snart ni år gammel dansk NGO, der kæmper for at reducere mængden af plastikaffald i verdenshavene.

content-loader
content-loader
content-loader