Ungdommens World Cup i windsurfing - i går manglede vinden i Cold Hawaii
Efterårsferien i Klitmøller byder på PWA/IWT Cold Hawaii Youth Windsurf World Cup 2023 og med 40 deltagere fra hele verden er der kamp om medaljerne. Tobias Bjørnå fra Danmark har allerede sikret sig sølv i U20.
Dag tre af windsurfing-konkurrencen startede tidligt for at fange den sidste vind, fortæller arrangørerne af konkurrencen i en pressemedelelse.
U15 var på vandet med Peter Gobisch, Bjorn Olesen, Javier Escribano Toribio og Emil Skov Nielsen, men på trods af deres bedste indsats, forsvandt vinden meget hurtigere end ventet.
Konkurrencen gik derfor i venteposition, og det forblev sådan resten af dagen. På den lyse side var vejret dejligt og solrigt, og for de fleste var det en god pause og tid til at hvile efter et par hårde dage.
Dag fire starter tidligt
Windsurfing-konkurrencen PWA/IWT Cold Hawaii Youth Windsurf World Cup 2023 er godt i gang. I dag, dag fire, ser lovende ud med mere vind og bølger.
- Det ser ud til, at det igen bliver en tidlig start, da der er meget, der skal nås. De sejler ved surfklubben, oplyser arrangørerne.
Læs mere her, hvor Tobias Bjørnå sikrede Danmark en sølvmedalje i U20.