Gå til hoved-indhold
Havne
Sådan så det ud i Aabenraa under stormfloden i oktober. Denne gang ser det ud til at havne, der var ramt i oktober, går fri af Pia. Foto: Aabenraa Havn

Storm og højvande rammer ikke helt samtidig - et held for havnene og sejlerne, siger FLID-havnes direktør

- Det ser ud til at Pia vil går hårdt udover Sjællands Nordkyst, som Gilleleje, Hundested, Odden, lyder det fra FLID-direktør Jesper Højenvang, som håber at DMIs prognoser holder stik med at først kommer stormen i dag torsdag frem til kl. 4 i nat, mens højvandet topper fredag aften.

Af Troels Lykke |

Det blæser allerede i Danmark. Pia, der er navnent på den nye storm, er startet.

Klokken 15 melder Thorsminde, der liger nord for Ringkøbing, om middelvind af 23,7 meter per sekund. Det svarer til stormende kuling og er lige under grænsen for storm, som går ved 24,5 meter per sekund.

Det ventes at stormen går i land inden længe, med middelvind af storm. Samtidig er vindstødene ved Thorsminde nu oppe på 31,4 meter per sekund, fortæller TV 2 Vejret.

DMI skriver i dag om stormen Pia

Det er helt generelt i de kystnære egne, at vinden bliver kraftigst, men over stort set hele landet ventes i aften kuling til hård kuling i middelvind og vindstød af stormstyrke, stedvis stærk stormstyrke. Ud på natten aftager vinden lidt, men der vil frem til fredag eftermiddag stedvis forekomme stormende kuling med vindstød op til stærk stormstyrke.

Den kraftige vind giver forhøjet vandstand især i Vadehavet, Limfjorden, Kattegat, Storebælt og den nordlige del af Øresund. Den forhøjede vandstand er forsinket i forhold til vinden og indtræffer senere, men der er nogen usikkerhed om de præcise værdier.

I Vadehavet ventes sent torsdag aften op mellem 250-320 cm over daglig vande. I Limfjorden samt i Kattegat, Storebælt og den nordlige del af Øresund i løbet af fredag 130-160 cm og i Isefjorden og Roskilde fjord 140-190 cm over daglig vande.

Vandet kan ikke løbe ud som normalt

I dag forventes der generelt at falde 10 til 15 mm nedbør, som giver øget afstrømning i vandløbene fra nu og hele fredagen med, hvilket øger risikoen for oversvømmelser især ved udmundingen af vandløbene, hvor den forhøjede vandstand i Kattegat betyder at vandet ikke kan løbe ud som normalt.

Dette kan give øgede problemer ved områder langs den jyske østkyst, Limfjorden, Nordsjællands kyst (inkl. fjordene) og nord- og østsiden af Fyn, fortæller DMI.

Storm og højvande kommer ikke samtidig

Et forsikringsselskab, vi i dag har talt med i dag, og som er klar til at modtage skadesberetninger, håber at stormen, Pia, når at klinge af før højvandet kommer fredag aften.

Det samme tænker man i FLID-havne, hvor havnene er parat og sejlerne er informeret om at slække på deres forfortøjninger:

- Det ser ud til at Pia vil går hårdt udover Sjællands Nordkyst, som Gilleleje, Hundested, Odden, lyder det fra FLID-direktør Jesper Højenvang, som håber at DMIs prognoser holder stik med: at først kommer stormen i dag torsdag frem til kl. 4 i nat, mens højvandet topper fredag aften.

Lige nu ser det fx ud til at stormen vil kulminere i Roskilde sent i aften, mens der fredag klokken vil være 180 centimeter over daglig vande, men her vil stormen være faldet til 21 m/sek., som det ser ud til lige nu.

Tidligere er det set at en havn som Gilleleje har været hårdt ramt, når en nordlig storm og højvande rammer på samme tid.

Rolig havnefoged i Odense City

Da vi ringede til havnechef Jens Trier Sørensen fra Sejl- og Motorbådsklubben Frem, der ligger helt inde ved Odense Centrum, var han i fuld gang med at slukke på strømmen på broerne og at få slækket forfortøjninger på bådene, så de ikke kommer ind under broerne.

Her venter man omkring 130-140 centimeter over daglig vande. 

- Vandet kommer op over broerne, men det ser ikke ud til at det vil komme ud af kontrol, siger Jens Trier Sørensen fra den lille havn i Odense med 65 bådpladser.

content-loader
content-loader
content-loader