Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Forfattersamtale på M/S: Lærke Kløvedal fortæller i erindringsbogen "Sømærke" om at vokse op i en familie af eventyrere - og finde sin egen kurs i tilværelsen. Foto: Petra Kleis

I kølvandet på Troels Kløvedal: Forfattersamtale med datteren Lærke Kløvedal, der savnede sin far

Med erindringsbogen "Sømærke" fortæller Lærke Kløvedal på M/S Museet for Søfart i Helsingør om at vokse op i en familie af eventyrere og idealister, men selv savne kort og kompas til virkeligheden. Hun havde en far der sejlede på de syv have og fyldte meget, men ikke så meget i datterens liv.

Af Troels Lykke |

Forfatteren Lærke Kløvedal er vokset op med et berømt efternavn - og med hele Danmarks eventyrkaptajn Troels Kløvedal som far.

Torsdag d. 30. november kan man møde Lærke Kløvedal i en forfattersamtale på M/S Museet for Søfart i Helsingør. Dermed vender Lærke Kløvedal tilbage til den by, hvor hendes far var i lære på byens skibsværft med den dok, der i dag er rammen for museet.

Lærke Kløvedal er journalist, filmproducer og er bl.a. kendt som madanmelder på Politiken samt vært på den populære podcast "Det sidste måltid".

Debutbogen "Sømærke" udkom i oktober og har fået meget omtale, som et stærkt generationsportræt og et opgør med en opvækst i kollektivernes storfamilier. Bogen er også en poetisk og usentimental undersøgelse af, hvad og hvem der former os - på godt og ondt.

Bogen handler om det der former os

"'Sømærke' er en erindringsbog fra mit eget liv. Det er en bog om at blive til og være til. Bogen handler om alt det, der former os - opvækst, familie og kærlighed, Bogen krydsklipper mellem min barndom, mine teenageår i provinsen og mit voksne liv i København," siger Lærke Kløvedal i et interview på forlaget Gutkinds hjemmeside.

Mød Lærke Kløvedal 30. november i Helsingør

Lærke Kløvedal er i samtale med M/S Museet for Søfarts program-og udstillingschef Sarah Giersing, torsdag d. 30. november kl. 17 - 18.15 . Bagefter er der mulighed for at købe et eksemplar af bogen og få den signeret. Arrangementet er en del af "Elsinore Evenings", museet har åbent til kl. 20.

Pris: Gratis med entrébillet til museet og for årskortholdere. Alle deltagere skal på forhånd booke en plads via museets hjemmeside.

content-loader
content-loader
content-loader