Gå til hoved-indhold
Troels Kløvedal holdt foredrag hos Dansk Marine Center i 2015 i Egå. I flere år led han af sygdommen ALS. Foto: Troels LykkeKort Nyt
I flere år led Kløvedal af sygdommen ALS. Her er han på Nordkaperen i Grækenland. Foto: Privat

Sejleren Troels Kløvedal er død - blev 75 år

Troels Kløvedal sov ind så stille og roligt og fredeligt, som han havde ønsket sig, fortæller sønnen Mikkel Beha til Politiken. Kløvedal led af nervesygdommen ALS.

Af Troels Lykke |

Det danske sejlermiljø har mistet et kæmpe forbilllede. Forfatter og sejleren Troels Kløvedal er nemlig død i en alder af 75 år.

Troels Kløvedal døde ud på formiddagen i dag 23. december hjemme på sin gård i Gravlev på Djursland.

Han var omgivet af sine fem børn og sin kone Else Marie, skriver Politiken. (læs længere artikel.)

Han har i to år vidst, at han led af den sjældne nervesygdom ALS.

- At jeg skal dø er helt sikkert, og de fleste dør efter få år, men for mig er spørgsmålet, om det er om to måneder eller et halvt år. Jeg håber, at jeg dør af mine lunger, inden lammelserne begynder at indfinde sig. Rent kropsligt fungerer jeg, men mine lunger er meget syge, og jeg taler meget, meget svagt og meget utydeligt, beretter han i i bogen 'Modne Mænd'.

Kløvedal valgte til sidst at dø

Mikkel Beha fortæller til Politiken, at Troels Kløvedal til sidst valgte at dø.

- Han tog en beslutning om at sætte sit hjerte i stå. Han sagde for to døgn siden til sin kone Else Marie, at nu var det tid til, at han skulle herfra. Og så lukkede han øjnene. Og her til formiddag holdt hans hjerte op med at slå, siger Mikkel Beha.

Skrev med sin søn om Nordkaperen til det sidste

Mikkel Beha fortæller til Politiken, at han skrev med sin far omkring praktiske ting på Nordkaperen.

- Jeg sad og mailede med ham aftenen inden, at han tog beslutningen om, at han skulle herfra. Og fire-fem timer inden, at han tog beslutningen, sad vi og mailede frem og tilbage med noget praktik omkring Nordkaperen, og et kapilarhjul ude på ankerspillet, og hvordan vi får det lavet ude i Thailand. Senere samme aften kunne han mærke, at nu var tiden kommet, og så lukkede han øjnene og sov i to døgn, og så døde han helt fredeligt her til formiddag.

Kilde. Politiken

’Nordkaperen’ er testamenteret til hans fem børn samt ti unge styrmænd- og kvinder, som har lånt ’Nordkaperen’ i længere perioder. Foto: Martin Andersen

Troels Kløvedal tryllebandt sejlerne, når han holdt foredrag rundt omkring i Danmark, hvor han fortalte om oplevelserne med Nordkaperen. Her er han hos Dansk Marine Center i Aarhus i 2015. Foto: Troels Lykke

Anne-Marie Rindom i spidsen ved EM i Laser Radial

Med rene top-3-placeringer i stævnets seks sejladser har danskeren kurs mod titlen som europamester, tolv point foran sin nærmeste konkurrent. Også stortalentet Anna Munch imponerer ved mesterskabet, hvor hun er i top-10 inden torsdagens sejladser.

Afstemning

Hvor tit træner du din fysik?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites