Avator el-påhængsmotor fra Mercury vises frem på Boat Show 2023 lige nu
En af verdens største producenter af bådmotorer, amerikanske Mercury, har naturligvis fokus på grøn, udledningsfri bådsejlads, og det har blandt andet udmøntet sig i den nye konceptserie med Avator el-påhængsmotorer. Se det i Fredericia, hvor udstilling er i gang til 5. marts 23.
Også i bådbranchen vinder elektriske løsninger stille og roligt frem - det ses blandt andet på forårets Fredericia Boat Show til februar 2023, hvor det forventes at 30.000 gæster kommer forbi.
- Man kan få et spændende smugkig på den nye Avator elektriske motor, som vi har med på Fredericia Boat Show, fortæller Marketing Manager Mathilde Ramsgaard fra www.Bådliv.dk i Greve.
Hun tilføjer, at der naturligvis også vil være et væld af konventionelle motorer og motorbåde i Fredericia, herunder introduktionen af Mercury Marines nye 25 og 30 hestes firetakts-påhængsmotorer.
Greve-virksomheden byder i øvrigt på den største stand på Boat Show - Bådliv.dk/Jørgensen & Dahl er dansk repræsentant for blandt andet Mercury, Mariner, MerCruiser, Bayliner, QuickSilver, Smartliner og Linder.
Men det er ikke kun både og motorer, man kan høre om på standen. Virksomheden har nemlig omdannet websiden mercurymarine.dk til Bådliv.dk, som ud over det kendte indhold er en sejlerportal med spændende redaktionelt læsestof, praktiske guides, markedsplads og præsentation af de forskellige brands.