Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
PR-fotos: NORMANNfoto
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt

Lyø Escape i august udvider med musikfestival

Efter tre udgaver af kapsejladsen Lyø Escape efter devisen; ”Sailing in the Daytime Socializing at Night” udvides de kulturelle tilbud i år. Første skud på stammen er musik-eventet ”Escape Festival”. Deltager man i sejladsen på cirka 20 sømil er adgang til musikarrangementer inkluderet. 

Af Troels Lykke |

Lyø Escape startede i 2020 som en flugt fra livet under pandemiens restriktioner. Det blev en weekend hvor sejlere søgte tilflugt for livet under restriktionerne. Sloganet var dengang som i dag ”Sailing in the Daytime - Socializing at Night”.

Det stod klart, at de socialiserende elementer efter sejladsen var vigtige og i særdeleshed var musik vigtig. Siden 2020 voksede musikdelen sig større og stærkere og er i dag blevet en stærk gren af Escape Weekenden, fortæller event-manden Morten Brandt, der står bag arrangementet.

- Derfor har vi i år valgt at lancere en ordentlig stor separat musikfestival, der også åbner op for, at ikke-sejlere kan deltage og føle sig velkomne på den lille storslåede ø. Line up'en byder på Uffe Lorenzen, Late Runner, Nioma, Les Roux og trioen Alaska Blond, som er kendt blandt tidligere Lyø-eskapister, forklarer Brandt.

Escape Festival med egen identitet

Billetterne til koncerterne sælges separat på websiden ESCAPE FESTIVAL, se link neden for. Her kan deltagere tage færgen fra Faaborg og deltage i Escape weekenden.

Men hvis du er sejler og er registreret, eller hvis du vælger at registrere dig til Lyø Escape-sejladsen, så får du adgang til alle Escape Festivals spillesteder ... det lyder måske forvirrende, men det er det ikke!  Når du tilmelder dig Lyø Escape, 19. og 20 august 2023, får du den fulde pakke, der indeholder:

Den korte distance-kapsejlads og den korte jagtstart på cirka 20 sømil, efterfulgt af Beer on the Pier Surprise samt middag lørdag aften - og læg så det fulde musikprogram oveni.

Tjek Escape Festival ud, men husk at sejlere, der er tilmeldt Lyø Escape regattaen, ikke behøver en separat musikfestivalbillet.

Alaska Blonde er et af de bands, der spiller på Escape Festival 2023.

Sejlløbet består af to sejladser: Et kortdistanceløb og et jagd-start race. Der gives point ved begge begge løb. Vinderen er båden med den bedste score.

Link til info om og tilmelding til kapsejladsen Lyø Escape: www.lyoescape.com

Link til musikfestivalen Escape Festival: escapefestival.dk

content-loader
content-loader
content-loader