Gå til hoved-indhold
Redaktøren
Deres udsendte tv. sidder her med Ole Engblom, mens vi stryger mod Storebæltsbroen, da vi sejlede styrbord rundt om Fyn i 2023, med start i Bogense. Foto: Jens Johansen
Redaktøren
Da Jens Peter Madsen, tv., stadig havde begge sine sejlersko. Her ses han med den anden ingeniør om bord, Jens Johansen. Fotos: Troels Lykke
Redaktøren
Redaktøren
Redaktøren
Redaktøren
Redaktøren
Redaktøren
Redaktøren
Redaktøren
Her er vinden endelig kommet for os i Boheme 10 meteren i Svendborgsund. Foto: Ida

Da Jens Peter tabte sin sejlersko - sejlads med vennerne i Palby Fyn Cup slår alt

Jeg nærmer mig hastigt de 60 år og en gang om året sejler jeg kapsejlads i min Boheme 10 meter. Og det er en kæmpe fornøjelse, selvom jeg var skyld i at min mangeårige gast Jens Peter Madsen tabte sin næsten nye Helly Hansen sejlersko, da jeg mistede balancen i cockpittet.

Af Troels Lykke |

Jeg har to både. En Drabant 24, som er på land pt. i Rudkøbing ved Langeland, hvor jeg nu bor. Drabanten skal friskes op, jeg får hjælp af en bådebygger, min far på 82 år gider ikke hjælpe mere, fair nok:-)

Og jeg har også en Boheme 10 Meter, der er min arbejdsbåd, som jeg sejler rundt i i Danmark og tager billeder og skriver artikler fra. Den ligger i Juelsminde, en fantastisk havn.

Det smarte ved Juelsminde er at man lige kan sejle til Endelave, Samsø, Tunø, Lillebælt osv. Men man kan også sejle over til Bogense på et par timer, når der skal sejles Palby Fyn Cup. Sådan var det også her i 2023.

Vi vandt vores løb, og jeg vandt en smart varmepude fra Palby Marine, ja altså vi var fem i vores løb og tre af dem udgik. Men vi slog da en Banner 30 Speciel i 12. løb. og vandt en smart varmepude fra Palby Marine.

Vi så aldrig Banner 30eren og han kom 48 minutter før i mål, men vi slog ham med 1 minut omtrent på korrigeret tid. Vildt nok. Men det med resultatet er faktisk sekundært. Det er nemlig det kammeratlige vi dyrker. Og den gode rødvin, ikke at det overdrives.

Nyt stærkt kort om bord

I år havde vi forstærket holdet så vi fik den erfarne H-bådsssejler Ole Engblom med fra Frem i København. Han er en fremragende rorsmand, så jeg slap for at styre en masse. Det passede mig fint. Jeg satte mig kun igennem som skipper et par gange omkring hvornår spileren skulle op på Boheme 10 meteren eller om vi skulle sætte vores effektive code zero, når der var skarpe skæringer.

Jens Johansen, jeg kender fra min tid i folkeskolen og gennem Fyn rundter gennem 40 år, var med han står for maden, mens Jens Peter Madsen, jeg også har kendt siden vi sejlede matchrace i Skovshoved, var igen med om bord. De to er ingeniører og har mange diskussioner, hvor jeg ender med bare at stirre tomt ud i luften.

Ole Engblom, der nu er 64 år, er pensioneret bådebygger, og det er jo en fornøjelse at have sådan en sejler med, når man ikke selv kan noget som helst praktisk.

Vi sejlede styrbord rundt med kryds mod Fyns Hoved fra starten i Bogense, som sådan set godt, vi var helt oppe på linjen, men blev hurtigt sejlet over at ScanKap 99eren Jens Fast fra Aarhus (se video i bunden af artikel, hvor han falder ned foran os i starten). ScanKap 99eren er lidt hurtigere end os.

Ved Svendborg var der svag modstrøm og ingen vind og det endte med at vi lå for anker i tre timer. Jeg gik ned og sov da ankeret røg ud og da jeg stod op igen lå vi på samme sted.

Men så kom vinden og vi strøg hen over Sydfyn med vores code zero, f... et lækkert sejl, jeg hader og kæmpe med en skarp skæring med spiler.

Så tabte Jens Peter sin sejlersko

Men undervejs gik det galt da Jens Peter kom op, søvndrukken og klar til vagt. Pludselig falder jeg bagover, da jeg forsøger at rejse mig i læ i cockpittet og rammer Jens Peter så han taber sin ene Helly Hansen sejlersko han næsten lige havde købt.

Vi sejlede videre  og skoen sank hurtigt. Det grinede vi noget af, dog ikke Jens Peter, der måtte sejle med sine sejlerstøvler på hjem til Bogense. Vi kom i mål lørdag aften kl. 22 efter 32 timer og 15 minutters sejlads.

Vi glæder os til næste års Palby Fyn Cup.

Troels

content-loader
content-loader
content-loader