Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
De kolde unge sejlere til fællescampen i Hellerup Sejlklub. Foto: Kenneth Bøggild
Kort Nyt

ILCA Denmark og Europeclass Denmark arbejder for det samme mål

Til dette års Dansk Sejlunions klubkonference, var et af årets temaer var ungdomsarbejdet. De sociale arrangementer fastholder de unge i sejlsporten og derfor arbejde de to klasse organisationer hurtigt. En fælles sejler-camp for de unge blev afviklet 2 uger efter.

 

Af Anna Brinch |

I weekenden 10. og 11. november 2023 afviklede Dansk Sejlunion deres, nu vel traditionsrige og tilbagevende klubkonference. Blandt flere spor var et af årets temaer ungdomsarbejdet.

Dansk Sejlunion har nedsat en arbejdsgruppe, i folkemunde kaldet Ditte Juuls drenge, som på klubkonferencen havde sammensat et ultraspændende og relevant ungdomsspor. Til konferencen var ungdomsspecialklubberne inviteret med, så arbejdet omkring udvikling af dansk ungdomssejlsport kunne yderligere kvalificeres via input herfra.

Sociale arrangementer fastholder de unge 

Budskabet fra sejlerne var, at deres tilknytning til sejlsporten, udover passionen og glæden ved sejlsporten, at det sociale fungerer. Rekruttering og fastholdelse af de unge sejlere i ungdomsklassen er afhængig af denne væsentlige faktor. 

Sejlsporten er, specielt for ungdomsklasserne begunstiget af, men også ramt af at man løbende skifter klasser afhængig af alder, størrelse og udvikling. Det betyder at sejlerne på deres vej igennem sejlsporten må sige farvel til sejlervenner, og arbejde for at etablere nye sociale fællesskaber.

ILCA & Europajolle klassen bejler til den samme gruppe sejlere. Sejlere som er vokset ud af Optimistjollen, for nogle været igennem Zoom8 klassen eller Tera, og for andre et direkte spring over i én af de to klasser, hvis det fortsat er en-personers jolle som trækker.

Fælles sejlercamp for de unge 

På baggrund af de klare budskaber fra de unge deltagere på klubkonferencen handlede de to klasse organisationer hurtigt. De indledte et samarbejde omkring afvikling, af en fælles sejler camp i Hellerup Sejlklub i weekenden den 25. & 26. november 2023.

- De unge sejlere vælger ofte jolle ud fra hvad der sejles i nærområdet, men venskaber i sejlsporten er etableret på tværs af klubber. Sejlerne typisk har rejst sammen, været på camp og vokset op i sejlsporten sammen. Ved at afvikle en fælles camp, så knytter vi sejlerne sammen, ikke på grund af en bestemt jolletype, men fordi de er jævnaldrende og i forvejen er venner, siger Nicolai Aistrup Pedersen, formand for ILCA Danmark.

- Ved at afvikle fælles camp, kan vi sikre en større gruppe sejlere deltager. Det hjælper også når camps afvikles i periferien af sejlsæsonen, som den foregående weekend må siges at være. Det bliver sjovere for deltagerne, både på land og vand, men det skaber også en større gruppe af dedikerede sejlere der får mulighed for at styrke de sociale relationer, siger Kenneth Bøggild, Europeclass Denmark.

Vintervejr til fællescampen

I dagene op til afviklingen af campen slog vejret om. Det gik fra acceptabelt efterårsvejr med tålelige temperaturer til reelt vintervejr. Med udsigten til vinter, blev programmet for campen justeret. Intensiteten blev skruet op, ligesom aktiviteterne på land blev justeret, så sejlerne fik de bedst mulige forhold.

Mere end 20 ungdomssejlere, på tværs af de to klasser havde en fest i den frostkolde weekend, hvor det begge dage var med temperaturer under eller lige over nulgrader. Lørdag blev sejlerne mødt af 7 – 9 m/s fra morgenstunden til dagens første træningspas, mens eftermiddagens andet pas var med lidt mindre vind. På vandet sikrede trænerne Per Baagøe, Marcus Bay & Emil Kjær, at der var høj intensitet og et minimum af ventetid for sejlerne.

Sejlerne fik gode råd til vinterens sejlads

Dagen sluttede med et inspirerende og praktisk oplæg af Kraftcenter Øst cheftræner Marcus Bay. På tavlen, i hallen og på gulv fik sejlerne gennemgået de fysiske krav til en en-personers jolle, og hvordan de kan forbedre sig bedst i løbet af vinteren. Til slut blev der vist hvordan de skal strukturere deres fysiske træning for, at stå stærkest muligt til foråret.

Søndag var det nærmest vinter wonderland. Frost i luften, lidt sne og ganske lidt vind. Til dagen havde campens træner team planlagt en intensiv coach regatta, til afvikling på ultrakorte baner.

Fokus var at få det maksimale ud af det som nu var, når vinden er let, og sikre at sejlerne kunne holde varmen. Efter ét langt træningspas, sluttede campen med varm frokost i restauranten, og evaluering af de læringspunkter som havde været i fokus under campen, samt dialog med sejlerne om hvad der kan arbejdes med hen over vinteren.

Sejlklasserne kan samarbejde 

Normalt afvikler ILCA & Europajollerne camps hver for sig, men med den aktuelle camp, så man med planlægning og et stærkt træner team kan det faglige på land og vand dækkes ind, så sejlerne får den specialiserede træning der kræves.

På landjorden samarbejdede sejlerne sammen, i en stor gruppe til den fysiske træning. ILCA & Europajolle klassen kæmper for det samme mål - at fastholde sejlerne i sejlsporten - samt at sikre at sejlerne holder de sociale forbindelser, uanset valg af jolleklasse.

content-loader
content-loader
content-loader