Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Skal bådebygger-uddannelsen overleve, er det nødvendigt at skifte fokus fra nybyg til reparationer af eksisterende både, mener Benjamin Tøjner Götke. Foto: Troels Lykke

Debatindlæg: Bådebyggere, skomagere og prostituerede - er det tid til en reformering af bådebyggerskolen?

At være bådebygger handler ikke kun om håndværket. Ingen både er ens - der skal bruges et hoved. Derfor er det på tide at reformere uddannelsen, understreger bådebygger Benjamin Tøjner Götke. Læs hans debatindlæg her.

Af Benjamin Tøjner Götke |

Der findes kun tre professioner, som arbejder med kurvede tredimensionale overflader uden rette vinkler på en ujævn overflade. Det er bådebyggere, skomagere og prostituerede. 

En uddannelse som bådebygger vil aldrig kunne overleve, så længe dens fokus ligger på gamle traditioner og byggemetoder. Uddannelsen skal simpelthen indeholde noget mere innovativt, ellers bliver det umuligt at fastholde de rigtige medarbejdere i branchen.

For at reformere uddannelsen skal vi kigge på, hvilke medarbejdere vi forventer at bruge i fremtiden, og hvad der forventes af dem.

Forslag nummer ét: Uddannelsen skal ændre navn

Det er nødvendigt, at uddannelsen skifter navn. En forholdsvis simpel ting, men som jeg er overbevist om vil ændre mentaliteten på skolen og hos de ansøgere, der kommer i fremtiden.

Helt konkret foreslår jeg at skifte uddannelsens navn fra bådebygger til bådreparatør. Størstedelen af omsætningen i branchen foregår ved reparation og vedligeholdelsesarbejde mere end nybygning. Det er også her, vi skal bruge de rigtige hoveder og hænder til at udføre tilfredsstillende og konkurrencedygtigt arbejde.

Denne uddannelse skal selvfølgelig oplære eleven i opbygning af træ såvel som kompositbåde, men hovedlinjerne skal ligge i reparationerne af samme. Deri ligger også noget klima- og miljøbevidsthed, som er utrolig vigtigt for vores konkurrencedygtighed i verden.

Forslag nummer to: Skift fokus

Det byder lidt ind i forslag ét, men kan udfoldes mere: I stedet for at lægge fokus på glasfiberskroges opbygning, skal der være mere fokus på de tekniske installationer. 

Her snakker jeg ikke om el, motor og dimsedutter (selvom teknikere indenfor dette fagområde også er en mangelvare), men lige så meget om foils, rorstammeopbygning, stævnrørsboringer, røstjerns-fastgørelser, apteringsløsninger med mere.

Alt dette håndværk, som næsten mere er hovedværk end håndværk. De opgaver, hvor der ikke ligefrem ligger en tegning, men man selv skal kunne fornemme og forestille sig slutresultatet, inden opgaven overhovedet er kørt gennem porten. 

Der skal være fokus på processer og byggestyring. Eleven skal lære at strukturere sig inden for hærdningstider, leveringstider og samarbejde med andre fagområder. Eleven skal simpelthen oplæres i at tage mere ansvar i produktionen på makro-niveau.

Uddannelsen skal deles op i mere klare delblokke, og det skal være muligt at specialisere sig indenfor specifikke del-nicher – også på efteruddannelses-niveau. Vi skal have delblokke som ror, køl og foils, mast, rig og hardware, tekniske installationer, overfladebehandling (heriblandt sprøjtemaling), smedearbejde og så videre.

Men kræver dette ikke utrolige kompetencer i vores lærerstand? Jo, det kræver en enorm investering i efteruddannelse af skolens personale, samt at vi i branchen støtter aktivt op med viden og erfaringer, eventuelt som gæsteundervisere i perioder på tre-fire uger om året.

Som bådreparatør vil det også være muligt for handlen at uddanne nogle medarbejdere med speciale i produkter og procedurer til at vejlede kunderne korrekt. Dette ses også som en manglende ressource i den danske bådbranche.

Forslag nummer tre: Mentalitet

Jeg ved godt, man siger, at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks. Men hvis man kigger på frafaldet af fagpersonale i vores branche, skyldes størstedelen, at branchen som helhed simpelthen er for langsom og konservativ. 

Ikke nødvendigvis indenfor det faglige, men i den grad i frokoststuerne og på kontorerne. Branchen bliver simpelthen nødt til at omstille sig til 2024 og ikke 1987.

Branchen skal også - efter min mening - være meget bedre til at være åbne for nye muligheder, nye firmaer og nye idéer. Vi skal spænde hjelmen, se ud over vores eget lille CVR-nummer og få gode, innovative samarbejder i gang, så vi kan løfte branchen som helhed. 

Da vores niche ikke er større, må vi løfte i flok og alle tage et spadestik mod en mere moden og faglig stærk uddannelse. Vi skal have stoltheden tilbage. Ikke stoltheden over vikingeskibene og gamle traditioner, men stoltheden bag vores håndværk, hovedværk og innovative løsninger.

Sejlerhilsner
Benjamin Tøjner Götke

Hvem er Benjamin Tøjner Götke?

• Uddannet bådebygger i 2016

• Certificeret ABYC-marineelektriker

• Certificeret NMEA MEI-installatør

• Certificeret NMEA2000-teknikker

• Frivillig i ISO-organisationen gennem Dansk Standard i arbejdsgruppen “small craft”

• Selvstændig i branchen siden 2013

content-loader
content-loader
content-loader