Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Det foruroligende syn, der mødte Peter Vangsø Mathiasen på en gåtur nær hans sommerhus. Foto: Peter Vangsø Mathiasen

Et særligt egetræ og kendetegn på Aarhus-sejlernes foretrukne ø, Tunø, er styrtet i havet

Det vækker ærgrelse og tristhed hos borgere på Tunø, at deres vartegn er styrtet ned ad skrænten ved Stenkalven, fortæller sommerhusejer på Tunø, Peter Vangsø Mathiasen, til TV2 Østjylland. Badebro er også ødelagt af stormen Ida.

 

Af Anna Brinch |

Et helt særligt egetræ har stået som et vartegn for øen ude på spidsen af skrænten i mange år. Men efter vind og vejr er træet kommet længere ud mod vandet, indtil det ikke kunne mere, fortæller TV2 Østjylland i et interview med en sommerhusejer fra Tunø.

Vækker ærgelse 

- Det er vel ikke vores træ? 

Det var Peter Vangsø Mathiasens første tanke, da han på en af sine gåture i nærheden af sit sommerhus så en gren ligge ude i vandkanten ved Stenkalven på Tunø. 

Stenkalven er et område med græsklædte skrænter, der ligger på Tunøs nordspids. 

Egetræet har været et attraktivt sted for turister, som flittigt har betragtet og fotograferet træet. Træet har også været motiv for akvareller og turistbrochurer, siger Peter Vangsø Mathiasen.

Mest fotograferet træ på Tunø

- Først smadrede stormen Ida vor nyopførte badebro og nu har frost og regn gjort det af med Stenkalvens vartegn. Egetræet på nordsiden af Stenkalven har måttet give op. Det var det mest fotograferede træ på Tunø og vel et at de mest fotograferede motiver i det hele taget. Træet der stod helt ude på kanten af nordskrænten, har i årtier lignet et der kunne falde ned hvert øjeblik, stædigt har det holdt fast, men nu er det ikke mere, siger Peter Vangsø Mathiasen til facebook-siden, Tunø Turist.

content-loader
content-loader
content-loader