Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Money Penny på vej rundt om Fyn i september 2023. Foto: Troels Lykke
Kort Nyt
Her ses Vincent Baguley, der ejer den hurtigsejlende Cayenne 42, der her lige er startet i Silverrudder 2023, som han igen gennemførte. Båden havde været hurtigere, hvis der ikke var rurer i bunden af båden, som det ses. Foto: Troels Lykke
Kort Nyt
Grunden til at jeg gerne vil sejle med i Silverrudder, er fordi jeg gerne vil sejle mod millionbådene og sejle fra dem, siger skipperen på billedet. Foto: Troels Lykke

Cayenne 42 - Min Båd med Vincent Baguley: Money Penny sejler hurtigt og har meget komfort

Her møder vi den 32-årige solo-sejler Vincent Baguley, der ejer den hurtigsejlende Cayenne 42 fra 1983. Den slanke båd ligger til i Vallensbæk Havn og har været med til Silverrudder flere gange. I 2021 gennemførte han på 23 timer solo rundt om Fyn og han elsker at sejle fra de dyre millionbåde.

Af Anna Brinch |

-Vincent, hvorfor skal man købe en Cayenne 42 som din?

- Jeg har købt en båd som min, fordi den fungerer som en hurtigsejler, men også en båd der har komforten om bord. Den har en hastighed, som giver en stor aktionsradius, selv på weekend ture. Dertil er det fede ved Money Penny, at jeg kan sejle godt på trods af hårdt vejr. Da den blev lavet i 80'erne var den en af de hurtigste. 

Vincent fortæller desuden at gennemsnitsfarten ligger på omkring 7 knob. 

Tre tilfældige detaljer 

1. Vincent har monteret en stævnplatform på, så han kan bære en code zero og en asymmetrisk. Den er udelukkende monteret med det for øje, at der kan sejles med flyvende sejl. 

2. Båden har en  ⅞ dels rig. Det vil sige hækstag, bakstag og tjekstag. Det er ifølge Vincent en total overrigget båd. 

3. I forbindelse med at den fik danske sejlnumre, så valgte Vincent at kalde den DEN 007. Det er jo lidt sjovt når den også hedder Money Penny. 

Hvordan sejler den?

Den er hurtig og stabil og ligger sig tæt til vinden. Den sejler jo ligesom en kapsejladsbåd. Man kan sammenligne det med en Ylva, forklarer Vincent. 

Hvor mange sømil har dig og båden sejlet sammen?

Efter tre års ejerskab er har vi vel snart rundet de 4000 sømil. Så vi kommer vidt omkring, fortæller han videre. 

Hvor har den bedste sejltur været til?

Det må være en sejltur fra Tunø til Svendborg med min søn. I forbindelse med at vi skal sejle under Storebæltsbroen i sydgående retning, får jeg skabt en helt speciel stemning i cockpittet. Der er halvanden meters frigang når vi sejler under brofaget og derfor stilte jeg spørgsmålstegn til om masten nu mon kunne være der. Min søn havde hentet sin sovepose og sad helt spændt da vi sejlede under. 

Da vi kom ud på den anden side lagde vinden sig og der var havblik. Der sad jeg så med min søn og nød fuldmånen. Det var en dejlig sejlads hvor jeg blev mindet om at det kun handlede om én ting. At være i det. 

Hvad har været den bedste oplevelse om bord på din båd?

Det må være at gennemføre Silverrudder på under 24 timer i 2021, hvor jeg gennemførte det på 23 timer.

Det var en vild oplevelse at prøve. En sjov oplevelse derfra, var da jeg krydsede igennem Sønderstrømmen og bliver udkrydset af en Bavaria. Han glemmer at vi sejler efter de internationale regler, men han ligger der og vender og krydser foran mig.

Grunden til at jeg gerne vil sejle med i Silverrudder, er fordi jeg gerne vil sejle mod millionbådene og sejle fra dem. Sidste år gennemførte jeg desværre ikke i tide. Jeg kom først afsted i sidste øjeblik og havde ikke ordnet båden. Derfor sejlede jeg det færdigt på 51 timer, og forsatte altså efter tid. Det var min stædighed der satte ind, fortæller Vincent og forsætter:

Det svære ved Silverrudder, der sejles i september måned er natsejladsen, når man ligger så mange både i feltet.  Det første år jeg sejlede var der en som knækkede masten ikke langt fra mig, afslutter han med. 

Har du selv renoveret noget om bord?

Ja det har jeg. To af de helt store ændringer, er at jeg har skiftet hele sejlgarderoben og batteribanken er blevet forbedret. Ved den sidste forbedring har jeg mulighed for at være off-grid i 5-6 dage uden brug af motor. 

Hvad kunne have været lidt bedre konstruktions- og indretningsmæssigt? 

Ja, det kunne have været bedre, hvis den havde haft 10 cm mere højde i fribordet, så der var mere ståhøjde i stævnen. Fra masten og bagud er der ståhøjde, men jeg har kun et fribord på 75 cm.

Hvordan fungerer den som familiebåd?

Den fungerer fint hvis man kan leve med at der ikke er opdelte kahytter ombord. Men udover det indeholder den alt det man har brug for. 6 køjepladser, kold og varmt vand, holdingtank og toilet. Der er et brusehovedet oppe på dækket i cockpittet, men jeg har i tankerne at få et cockpittelt så man kan gå i bad i fred og ro. Båden er jo lang og smal, så der er kun stævnkahytten. 

Artiklen er tidligere bragt.

Fakta - Cayenne 42 - Moneypenny DEN-007 370

Længde: 42 fod

Bredde: 2.75 m 

Vægt: 7 ton 

Dybgang: 2 meter 

Motor: Volvo Penta MB2 1983 

Mastehøjde: 16.6 meter 

Sejlareal: 46 kvm stor, 32 kvm genua  & 28 kvm fok, 108 kvm asymmetrisk spiler  

Brugtpris: 250.000 ,- 

Designer: Håkon Synnergren 

Byggeår: 1983 

Antal bygget: 121-130 bygget 

Skipper: Vincent Baguley 32 år og har sin egen VVS forretning. Bor i Veksø Sjælland. 

Hjemhavn: Vallensbæk Havn 

content-loader
content-loader
content-loader