Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
27 Knarr-både kæmpede ud for Rungsted i weekenden. Foto: Rungsted Sejlklub
Kapsejlads

Gotfredsen, Kjer og Bonnevie vinder Sparekassen Kronjylland IKC Knarr Cup 2024 i Rungsted Sejlklub

For sejlerne gjaldt det om at kvalificere sig til det internationale IKC-stævne, mens det for arrangørerne handlede om at gennemføre et stævne uden løse ender og hvor alt fungerede på vandet og på land, fortæller stævneleder Morten Steen. Tidligere topsejler Ib Ussing-Andersen tog 4. plads.

Af Troels Lykke |

Det er tidligt lørdag morgen i Rungsted havn, på bro 8 ligger knarr bådene samlet, der er 30 tilmeldt til weekendens stævne. Vinden står i sydøst 6 m/sek., vejmeldingen siger aftagende og drejende mod vest for så at blive stabil. Sparekassen Kronjylland Knarr Cup er udtagelsesstævne til IKC (International Knarr Championship) så det er ikke en almindelig weekend vi går i møde, sådan fortæller stævneleder Morten Steen.

Han forklarer videre til minbaad.dk: 

De første frivillige fra Rungsted Sejlklub begynder at indfinde sig på havnen, en har været forbi bageren og hentet 200 rundstykker - med 30 både tilmeldt, 3 sejlere på hver og mindst 25 frivillige til at gennemføre stævnet skal der mange rundstykker til.

Måske er det duften af kaffe der lokker Knarr sejlerne hen til klubhuset, der begynder i hvert fald at komme flere og hurtigt begynder vindforholdene, fordele inde eller ude på banen at være diskussionstemaet. 

Rungsted Sejlklub er vild med sejlsport

Rungsted sejlklub er funderet på en stærk passion for sejlsport, og sammenhængskraften bliver skabt af en lang række aktiviteter året rundt, hvor klubhuset som nu er et naturligt samlingspunkt før og efter sejlads. 

Sparekassen Kronjylland har valgt at støtte weekendens stævne som sponsor. Dette samarbejde er selvfølgelig en saltvandsindsprøjtning som støtter Rungsted Sejlklub, der dermed får mulighed for at gennemfører flere aktiviteter især for kommende sejlere. Rungsted Sejlklub har fokus på at uddanne nye sejlere så endnu flere kan får gode oplevelser på vandet. 

Som sponsor for Sparekassen Kronjylland IKC Knarr Cup 2024 var det en fornøjelse at opleve den gode opbakning og stemning til stævnet. Knarr Cup udfordrer ikke bare de enkelte deltagere, men er med til at understøtte et stærkt sejlermiljø og den fælles interesse for sejlsport i vores lokalområde. Det vil vi gerne bakke om, da vi ønsker at støtte et aktivt lokalt fritidsliv, siger Morten Steen der er senior erhvervsrådgiver i Sparekassen Kronjylland i København.

Efter 2 dage, 6 sejladser, masser af vindspring og mærke flytninger, ristede pølser med kartoffelsalat og flere rundstykker - er vinderen fundet.

Tillykke til OD 90 Lars Gotfredsen og hans team. Så skal der bare ryddes op nu er der mange der er trætte så de sidste timer er ikke de sjoveste. Men når stævnet er vel overstået og 30 bådes besætninger siger tak for denne gang – Ja så kan forberedelsen til næste år vist allerede sættes i gang, fortæller Morten Steen.

Knarr-stævne i Rungsted, 27 både
1.  Lars GOTTFREDSEN, Jesper KJER  og Kasper BONNEVIE, Rungsted Sejlklub    

2. Kristian KJÆRGAARD

3.Thomas ØRUM

4  Ib Ussing ANDERSEN

5 Morten REINHOLD

Resultater fra Knarr-stævne i Rungsted

content-loader
content-loader
content-loader