Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Vinter Europa mester blev Martin Olesen (Kaløvig Bådelaug). Sølv gik til Klaus Rønn, (Bork) og Bronze vandt Oscar Thule (Fredericia Sejlklub). Foto: Michael Svensson
Kapsejlads
Camilla Svensson (Fredericia Sejlklub) vandt guld og Maja Olesen (Kaløvig Bådelaug) bronze ved det spanske mesterskab. Foto: Michael Svensson
Kapsejlads
Camilla Svensson fra Fredericia Sejlklub vinder EM-guld i Arcachon i Frankrig. Foto: Michael Svensson
Kapsejlads
Klaus Rønn sluttede som nr. 11 og Hugo Bejstrup sluttede som nr.  27, der deltog i alt 34 sejlere i stævnet. Foto: Michael Svensson
Kapsejlads
U18 kvinder vandt Maja Olesen (Kaløvig Bådelaug) flot guld ved det spanske mesterskab. Foto: Michael Svensson

Se de danske Europajolle-vindere fra de spanske mesterskaber og vinter-EM i Frankrig

Vinterferien er brugt på sejlads, hvor flere danske sejlere har været et tur forbi de spanske mesterskaber og vinter-EM i Frankrig. Europajolle-far Michael Svensson fortæller og deler billeder.

En række danske Europajolle-sejlere har brugt vinterferien på at sejle i sydens sol - og det er ikke gået ubemærket hen, fortæller Michael Svensson til Minbaad.dk. Læs Europajolle-farens fortælling her:

I uge syv blev der afholdt de spanske mesterskaber i Torrevieja, og her havde seks danske sejlere med familier fundet ned. Temperaturen lå mellem 20 og 24 grader, så det var sommerlig champagnevejr for de danske sejlere.

Dette kunne også aflæses på resultatlisten, hvor de danske sejlere sprudlede.

Hos mændene vandt Oscar Thule fra Fredericia Sejlklub sølv til de spanske mesterskaber, og Martin Olesen fra Kaløvig Bådelaug tog bronzen.

For kvindernes U18 vandt Maja Olesen fra Kaløvig Bådelaug flot guld, mens Camilla Svensson fra Fredericia Sejlklub vinder guld for kvinderne ved mesterskabet.

Vinter-EM med stor dansk succes

I uge otte blev der så afholdt vinter-EM for E-joller i Arcachon i Frankrig. Her havde flere af de danske sejlere fra Spanien valgt at gøre stop på vejen hjem mod det kolde nord. 

Arcachon ligger ud the Biscayen, og her var temperatur og vejr noget helt andet end i Spanien - ja, vejret lignede faktisk mest det danske med en temperatur på 9-14 grader og regn. Noget af en modsætning til sommervejret i Torrevieja.

Hele fem danske sejlere var ankommet til vinter-EM i Frankrig, og igen viste de danske sejlere, at de trods det svingende vejr var lynende skarpe.

Ved præmieoverrækkelsen var det da også Danmark, der stod øverst, både for mænd og kvinder. Ikke nok med det, så tog Danmark alle medaljerne hos mændene - virkelig stærkt gået af de danske sejlere, som i alle sejladser lå helt i top.

Martin og Camilla vandt vinter-EM-guld

Vinder og dermed Vinter-europa-mester blev Martin Olesen for herrerne, mens sølvet gik til Klaus Rønn fra Bork Bådelaug. Bronzen tog Oscar Thule fra Fredericia Sejlklub.

Hos kvinderne slutter Camilla Svensson atter i toppen og bliver samlet nr. seks i stævnet. Kristina Winkel slutter som nr. 30 i det 50 mand store felt.

content-loader
content-loader
content-loader