Send en SMS og lån en gratis vikingebåd på Roskilde Fjord
En ganske unik mulighed byder sig nu i nationalparken nær Roskilde Fjord, hvor fire historiske skibe er søsat. Skibe, der gratis kan bookes af lokale sejlere og andre interesserede.
En fiskerbåd, en jagtpram og to ropramme.
Det er et mindre redderi, som eventyrlystne sejlere fremover kan låne i nationalparken ved Roskilde Fjord.
Et enkelt koncept
Nærmere bestemt er det i Boserup Skov ved Kattinge Værk Slusehus, at de fire både fremover får hjemme:
- Herfra vil nationalparkens gæster helt gratis kunne få store naturoplevelser, når de på egen hånd sejler ture i Roskilde Fjords mange bugter og vige ombord i et stykke levende kulturarv, skriver Vikingeskibsmuseet på deres hjemmeside.
Konceptet er enkelt: Bådene låses op med en SMS-kode, og de bliver ganske gratis at låne efter først-til-mølle-princippet.
Rednigsveste ligger klar
Også det praktiske har ejerne taget hånd om. I bådene findes således både padler, årer og redningsveste i forskellige størrelser.
De fire træbåde blev søsat fredag den 26. april.
Kilde: Vikingeskibsmuseet