Elvstrøm Sails viser sejl og sejlertøj til Maritime Dage i Fredericia
Traditionen tro er Elvstrøm Sails klar til bådmessen i Fredericia. Bådmesser er altid et fremragende udstillingsvindue for sejlmagere som Elvstrøm Sails, for et sejl er en skræddersyet vare, som det altid er lettere at få et indtryk af, når man står med materialerne i hånden.
Materialer fra Elvstrøm Sails findes det et utal af. Lige fra vævede duge, til laminater til membraner og naturligvis nylon duge og andre tyndere duge til downwindsejlads.
Marketingchef, Lise-Lotte M Larsen:
"Vi har netop været på verdens største bådudstilling, boot i Tyskland, og det var en virkelig god oplevelse. Vores stand var godt besøgt og det er en fornøjelse at mærke, at vores kunder, de passionerede sejlere, er klar til at gøre noget godt for båden og ikke mindst sejloplevelsen med nye sejl til den nye sæson. Med det afsæt glæder vi os endnu mere til at møde danske kunder - nye som gamle - i messe C."
Elvstrøm Sails er klar med hele udvalget på stand A1330 på en 70m2 stor stand.
Få kompetent sparring
Hos Elvstrøm Sails handler det meget om at rådgive kunderne ud fra netop de behov den enkelte sejler her.
"Vores danske forhandlere, som du møder på standen; Thomas Taatø fra Elvstrøm Øst, Michael Olesen fra Elvstrøm Sails Nord samt Jacob Jonsen fra Elvstrøm Sails Syd, er alle yderst kompetente og har været med os i mange år. De kender de mange forskellige sejltyper og shapes vi har - og forstår at koble lige den dug og de løsninger til de enkelte sejleres behov. Og så forstår de at måle en båd korrekt op, hvis vi ikke allerede har bådens mål i vores store database. I sidste ende er vores job jo at give kunderne en god oplevelse på vandet - i hvert fald når det kommer til det rette sejlvalg." slutter Lise-Lotte.
Shop Elvstrøm SailWear
Som noget helt nyt på Fredericia udstillingen, er Elvstrøm SailWear også med. Hen over efteråret 2024 introducerede vi en række nye produkter, som du har muligheden for at se og naturligvis prøve på standen - sammen med de øvrige styles naturligvis.
Det gælder blandt andet kollektionens nye fleecetrøjer og veste, ligesom de nye outdoorbukser også er et glimrende valg til forårets og sejlsæsonens komme.
"Vores webshop driver meget af vores salg inden for SailWear, men det er jo især med tøj noget særligt at kunne mærke og prøve de forskellige styles i kollektionen. Og det kan jeg love, at man kan i Messe C. Jeg glæder mig at vise sejler Danmark den nye kollektion - herunder vores populære sejlertasker, som altid har været et hit på messen. Kig forbi - der vil selvfølgelig være gode messetilbud på standen. Vi ses på stand 1330 i Hal A," fortæller Andreas Ørbæk Olesen, Elvstrøm SailWear.
Læs mere:
https://elvstromsails.com/da/
https://elvstromsailwear.com/da
Maritime Dage er fra den 21. – 23. februar og den 28. februar – 2. marts 2025. www.maritimedage.dk


