Uden varsel brød dansk aluminiumror på Arcona 460 sammen - så sank båden

Ingmar og Katarina Ravudd sejlede deres Arcona-yacht, IdaLina, fra Panama til Fransk Polynesien, da et højt brag indikerede, at alt ikke var som det skulle være ombord.

Uden varsel brød aluminiumroret på Arcona 460 sammen. Båden var kun 200 sømil fra at nå Marquesas i Fransk Polynesien.

Det svenske par havde senest tjekket det danske Jefa-spaderor og lejerne i januar 2023, mens IdaLina stod på land i Trinidad. Båden var blevet bundmalet med Coppercoat, men Ingmar forklarede, at de havde fulgt Jefas instruktioner og malet epoxy op til 15 mm på aluminiumet og brugt en ikke-metallisk bundmaling 5 cm rundt om roret.

Et ødelagt ror
Katarina forklarer til Practical Boat Owner:

"Jeg var nedenunder og hørte ikke lyden. Folk har spurgt, om vi ramte noget, men jeg hørte slet ingenting inde i båden. Ingmar hørte en kort, skarp lyd lige under, hvor han stod. Han kaldte på mig og sagde: 'Se her, jeg har intet ror', og han kunne dreje rattet med en finger.

Min første tanke var, at kæden var knækket, så jeg åbnede lugen, og roret var brækket lige under styrekvadranten i rummet bagved. Det var ikke, hvad jeg havde forventet at se."

Ifølge Arconas hjemmeside er roret på Arcona 460 lavet af glasfiber med multiaxial væv og fyldt med polyurethanskum. Rorstokken er lavet af vandbestandigt aluminium, der er laminatet ind i roret, og friktion minimeres gennem selvjusterende rullelejer. Roret understøttes desuden aksialt af kuglelejer.

Forsøg på reparation
Katarina kontaktede to nærliggende svenske både – Pacific Wind og Yaghan – for at informere dem om situationen. På det tidspunkt sejlede de i 20-knops vind med vindstød op til 27 knob og 2,5 meter høje bølger.

Parret forsøgte først at fastgøre rorstokken ved hjælp af liner fra spilene. De havde også en Hydrovane-selvstyringssystem, som kunne bruges som nødror.

"Vi ville fikse roret og bruge liner fra spilene til at løfte det op og få det så tæt på skroget som muligt. Men før vi var færdige, faldt rorstokken pludselig 10 cm. Det var her, det store problem begyndte," forklarede Ingmar.

Da det stod klart, at båden tog vand ind, fjernede parret glasfiber og gummitætninger for at få adgang til det nedre leje og forsøgte at lappe lækagen.

En kamp mod tiden
Mens de kæmpede med at holde vandet ude, begyndte bådens lænsepumpe og en separat 230V pumpe at svigte på grund af madrester og andet affald, som blokerede dem.

"Til sidst måtte vi indse, at vi ikke kunne redde båden og skulle redde os selv. Det var det sværeste," sagde Katarina.

De kontaktede Pacific Wind og informerede dem om, at båden ville synke. Efter kun 1,5 timer sank IdaLina.

"Vi var heldige. Udover at båden sank, var alle omstændigheder til vores fordel. Vi nåede at skære linen til redningsflåden fire minutter, før IdaLina gik ned, og Pacific Wind ankom lige i tide," sagde Katarina.

25 minutter senere var Katarina og Ingmar sikkert ombord på Pacific Wind.

Som en del af deres normale sejlrutiner havde parret allerede to nødtasker pakket med bådens papirer, deres pas og nødhjælpsudstyr. Derudover pakkede de seks ekstra tasker med mad, tøj, computere, deres mobiltelefoner og vand.

Det ville Katarina gøre anderledes

Katarina reflekterede over oplevelsen og forklarede, at hun ville have gjort tingene anderledes:

"I mit første opkald til Yaghan, som var 12 sømil foran os, spurgte de, om vi ønskede hjælp, og jeg sagde nej. I dag ville jeg have sagt ja. Jeg ville også sørge for at pakke vores multifunktionelle dragter og vores penge. Vi havde overlevelsesdragter og multifunktionelle dragter, fordi vi planlagde at sejle til Alaska, men set i bakspejlet skulle vi have taget de multifunktionelle dragter med os. Selvom vi kun var 25 minutter i flåden, kunne det have været meget længere, hvis Pacific Wind havde haft svært ved at finde os."

Kilde. Practical Boat Owner