Design din egen chartersejlads – flere muligheder end nogensinde
Charter sejlerferie er i forandring. Ifølge Yachting World er 2026-sæsonen kendetegnet ved større variation, mere performance og langt flere specialiserede oplevelser end tidligere. Du kan også udover en tung turbåd, vælge men mellem læringsforløb, ekspeditioner, foil, luksus og rendyrket fart.
Chartersejlads kan være mange ting, konstaterer Yachting World, der har analyseret markedet.
Vi bringer her et udsnit fra deres artikel. Where to Sail in 2026 - det store, internationale sejlermagasin, nævner dog ikke noget om priser, det må man selv undersøge, men de serverer links til destinationerne.
Multihulls dominerer
Katamaranerne fortsætter deres fremmarch, især i Caribien, hvor enskrogsbåde fylder mindre i flåderne. I den eksklusive ende er 80-fods katamaraner blevet standard i crewed charter-segmentet.
Samtidig vokser interessen for performance-orienterede flerskrogsbåde. Værfter som Outremer tilbyder nu crewed charter på 45- og 52-fods både i blandt andet Bahamas, Grækenland og Kroatien – målrettet sejlere, der vil kombinere komfort med reel sejlegenskab.
Performance tilbage i fokus
For dem, der vil mærke trykket i roret, tilbyder operatører i Grækenland charter af Pogo 36-50, Italia 14.98, X43/X46 og Solaris 40-60. Her sejles der i Ægæerhavet og Det Ioniske Hav med tocifrede farttal og aktiv trim.
Flere producenter tilbyder også “prøv før du køber”-forløb. X-Yachts stiller nye modeller til rådighed direkte fra værftet i Haderslev, mens Outremer samarbejder med Vagabonde Adventures om test- og oplevelsesture.
Lær mens du sejler
“Learn-aboard”-ture er en tydelig tendens. Nautilus Sailing kombinerer online teori med en uges liveaboard-træning på 42-50 fods katamaraner i Caribien med ASA-certificering. Målet er at gøre deltagerne klar til selv at chartre – eller tage skridtet mod langtursliv.
For de mere ambitiøse tilbyder Rubicon3 to-ugers passage-masterclasses, blandt andet over Biscayen, med fokus på tungvejrssejlads, navigation og beredskab.
Foil, joller og fladt vand
I Vassiliki i Grækenland tilbyder Wildwind kontrollerede, fladvandsforhold med joller og F18-katamaraner – også i hård vind. Minorca Sailing har opbygget en større flåde af foilende Skeeta-joller og wingfoil-udstyr.
Wingfoiling og e-foiling indgår i stigende grad som supplement på beach clubs i Tyrkiet og Grækenland, hvor også windsurfing-udviklingsuger tiltrækker øvede sejlere.
Ekspedition og oceansejlads
Adventure-sejlads vokser. WavySail udbyder 5.000 sømils passager fra Cape Town til St. Helena og retur. 59°North sejler ekspeditioner i Stillehavet med Farr 65’eren Falken, hvor deltagerne indgår som aktiv besætning.
I Nordnorge kombinerer SeilNorge ski og sejlads i Lyngen, Lofoten og helt op mod Svalbard – for dem, der vil have sejlferie i minusgrader.
Tropisk luksus og bæredygtighed
Fransk Polynesien, Seychellerne, Bahamas og Tanzania er blandt de mest efterspurgte destinationer. I Tanzania kombinerer Seas4Life luksuskatamaran med havbevaring og “sea safaris” i Mafia Island Marine Park.
I luksussegmentet driver bæredygtighed udviklingen. Solcelledrevne katamaraner som Sunreef 80 Eco tilbyder næsten emissionsfri drift med integrerede solpaneler, lithiumbatterier og elektrisk fremdrift.
Klassikere og nye favoritter
De Britiske Jomfruøer holder fortsat niveau som ikonisk charterdestination. Grenada og Grenadinerne er stærkt tilbage efter orkanen Beryl. Bahamas fremhæves for unikke dykkersteder.
I Europa er Grækenland fortsat verdens mest populære charterland, mens Italien vinder frem. Kroatien oplever pres fra stigende priser. Thailand og Phuket forbliver attraktive helårsdestinationer.
Konklusionen er klar: Charter i 2026 kan skræddersys i langt højere grad end tidligere. Performance, uddannelse, ekspedition, boardsport eller bæredygtig luksus – valget er ikke begrænset af udbuddet.
Kilde. Yachting World







