Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Færdig mast. Den tyske sejlbåd befandt sig nogle sømil øst for Als’ sydspids, da masten knækkede. Foto: Dansk Søredningsselskab Faaborg

Båden overlevede – men træmasten knækkede ud for Als

En ældre tysk sejlbåd fik lørdag formiddag store problemer i farvandet øst for Als’ sydspids, da bådens træmast knækkede under sejlads. Det udløste en redningsaktion fra de frivillige hos Dansk Søredningsselskab i Faaborg.

Af Troels Lykke |

Ifølge DSRS Faaborg modtog redningsstationen en melding fra JRCC – Joint Rescue Coordination Centre – om havariet, hvorefter redningsbåden Rescue Odin blev bemandet med tre frivillige reddere og sendt mod positionen.

Den tyske sejlbåd befandt sig nogle sømil øst for Als’ sydspids, da masten knækkede. Omkring en time senere nåede redningsfolkene frem til havaristen.

Den nødstedte sejlbåd blev herefter taget på slæb til Mommark Havn på Als, hvor den lettede besætning takkede de frivillige reddere med frokost.

Redningsaktionen varede samlet mere end fire timer, før Rescue Odin igen kunne returnere til Faaborg.

Kilde. Dansk Søredningsselskab Faaborg

content-loader
content-loader