Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Jan Lindegaard (tv.) tog sagen i egen hånd og fik fjernet Junker 22eren, der havde ligget der i mange år. Privatfoto

Jan blev træt af bådvrag – så fjernede han det selv

I flere år lå en ramponeret Junker 22 ud for kysten ved Faaborg. Til sidst overtog 75-årige Jan Lindegaard vraget alene for at få det fjernet, skriver Fyens Stiftstidende.

Af Troels Lykke |

Fra sit hus på Assensvej har Jan Lindegaard i årevis kunnet se den grundstødte Junker 22 ligge omkring 150 meter fra kysten i Faaborg Fjord.

Da ingen fjernede båden, tog han selv affære og fik en aftale med ejeren om at overtage vraget.

. Ved højvande var vraget stort set dækket af vand, men det blev alligevel en torn i øjet, og det kom til at fylde for mig, at jeg gerne ville slippe for det, fortæller Jan Lindegaard til Fyens.dk., der viser en længere billedeserie.

Frivillige trak vraget på land

Søndag hjalp 10-15 personer med bjærgningen. Dykkere fra Faaborg Fridykkere fik remme omkring skroget, mens en stor traktor trak den cirka 1400 kilo tunge båd ind på land.

- Vi var lidt spændte på, om det hele kunne holde. Ville wirerne sprænge, ville båden falde fra hinanden, når vi begyndte at rykke i den? Men det gik, som det skulle, fortæller Jan Lindegaard.

Arbejdet tog omkring halvanden time.

- Faktisk er jeg lidt stolt over, at vi som civilsamfund kan tage over på det, der burde være en naturlig samfundsopgave, siger han.

Junker 22'eren skal nu transporteres til en miljøstation og ophugges. Kølen alene vejer omkring 750 kilo.

Kilde. Fyens.dk

content-loader
content-loader