Gamle både- del 1: El ombord – bådens usynlige system

Der findes få emner, der kan få Facebooks sejlergrupper til at eksplodere hurtigere end spørgsmålet:

"Er denne båd et godt køb?"

Inden længe vælter kommentarerne ind med advarsler om osmose, kølbolte, rig, motorer, fugt og skjulte katastrofer. For en kommende bådejer kan det hurtigt lyde som om, man først skal uddanne sig til bådebygger, elektriker, dieselmekaniker og sejlmager, før man tør købe en ældre sejlbåd.

Sådan behøver det heldigvis ikke være.

Jeg har sejlet siden barndommen, begyndte i optimistjolle og arbejdede mig videre gennem joller, kølbåde og større sejlbåde. De seneste seks år har jeg boet i skiftende både, købt og solgt en del fartøjer og arbejder i dag professionelt med rådgivning af bådejere og købere. Som selvstændig bådsmand udfører jeg service og opgraderinger ombord, særligt inden for elinstallationer og mastearbejde.

I denne artikelserie sætter vi spot på nogle af de klassiske udfordringer, jeg møder ombord på ældre både fra 70'erne, 80'erne og 90'erne. Ikke for at skræmme nogen væk fra drømmen om et liv på vandet, men for at hjælpe nye bådejere med at skelne mellem almindeligt slid, mindre projekter og de ting, der faktisk fortjener opmærksomhed.

For de fleste ældre både er ikke farlige. Men de gemmer på hemmeligheder.

Når systemet ikke længere giver mening

For nogle år siden købte jeg en båd i Frederikshavn, som skulle sejles hjem til Øresund.

Det burde have været en hyggelig tur ned langs den jyske østkyst.

I stedet blev det en længere lektion i fejlfinding.

Næsten hver morgen efter en nat ved landstrøm var batterierne så flade, at motoren knap nok kunne tørnes rundt. Derfor blev turen afbrudt af en række stop undervejs, mens vi forsøgte at finde årsagen.

Motoren fik skylden.

Laderen fik skylden.

Batterierne fik skylden.

Til sidst viste det sig, at en tidligere ejer havde koblet to forskellige batterityper og størrelser direkte sammen i samme batteribank. Samtidig sad der en gammel lader, som aldrig reelt kunne lade systemet korrekt op.

Hver enkelt komponent fungerede sådan set.

Men systemet fungerede ikke.

Og det er måske den vigtigste erfaring, jeg har gjort mig gennem årene.

De fleste elproblemer på ældre både skyldes ikke én stor fejl.

De skyldes 30 års små ændringer udført af fem forskellige ejere.

Bådens elektriske arkæologi

Når jeg åbner et elpanel på en ældre båd, føles det nogle gange som en arkæologisk udgravning.

Der er spor efter alle tidligere ejere.

En VHF-radio fra 1980'erne.

Et ekkolod fra 1990'erne.

Et stik monteret i 2005.

En USB-lader fra sidste sæson.

Og indimellem en ledning, som ingen længere ved, hvad bruges til.

Mange nye bådejere bliver forskrækkede, når de ser det.

Men rod er ikke nødvendigvis farligt.

Jeg ser stadig masser af gamle installationer med huskabel og de klassiske hvide skrueterminaler, som har fungeret i årtier.

Det betyder ikke, at det er den optimale løsning.

Men det betyder, at man skal passe på med at rive alt ud alene fordi det ser gammelt ud.

Det vigtigste er at kunne skelne mellem det, der ser grimt ud, og det, der faktisk er farligt.

Når hydraulikproblemer viser sig at være strøm

For nylig købte jeg en ældre Uttern med trimflaps.

Den tidligere ejer fortalte, at de skulle "masseres" hver forår, før de begyndte at virke.

Det lød lidt mystisk, men samtidig har både det med at udvikle deres egne ritualer gennem årene.

Trimflapsene blev styret af en elektrisk motor, som pressede hydraulikvæske ud i cylindrene. Derfor virkede forklaringen ikke helt usandsynlig.

Men problemet var langt mindre eksotisk.

Forbindelserne ved kontakten var så dårlige, at motoren ikke fik den strøm, den havde brug for.

Nye kabelsko.

Nye forbindelser.

Fem minutters arbejde.

Så virkede systemet perfekt.

Der var aldrig noget galt med hydraulikken.

Problemet var strømmen.

Og den historie gentager sig oftere, end de fleste tror.

Need to have og nice to have

Hvis man læser Facebook, kan man let få indtryk af, at enhver båd med et stykke installationskabel fra byggemarkedet er en flydende brandfælde.

Virkeligheden er mere nuanceret.

Selvfølgelig er fortinnede marinekabler bedre.

Ordentlige krympeterminaler er bedre.

Professionelle installationer er bedre.

Men mange ældre både sejler stadig fint rundt med installationer, der blev lavet længe før marinebutikkerne begyndte at sælge specialkabler til fritidssejlere.

Hvis budgettet er begrænset, handler det om at prioritere rigtigt.

Jeg vil langt hellere se en gammel installation med korrekte sikringer end en flot ny installation uden.

For det er ikke altid de synlige fejl, der er de farlige.

De 7 dødssynder i elsystemet

Hvis jeg skulle pege på de ting, jeg ser igen og igen, og som faktisk fortjener opmærksomhed, ville listen se sådan ud:

1. Manglende sikringer

Det er uden sammenligning den fejl, jeg ser oftest.

Direkte kabler fra batteriet uden sikring.

Ekstra forbrugere koblet på uden beskyttelse.

Kabler som i værste fald kan kortslutte og udvikle enorme mængder varme.

Hvis jeg åbner en båd og finder usikrede pluskabler direkte fra batteriet, så er det typisk dér, min opmærksomhed først retter sig.

2. Batterier der ikke passer sammen

Forskellige batterityper.

Forskellige størrelser.

Forskellig alder.

Direkte forbundet i samme bank.

Det giver sjældent et optimalt system og kan skabe mærkelige fejl, dårlig opladning og forkortet levetid.

3. Løse polsko og hovedforbindelser

Overraskende mange problemer skyldes ganske enkelt dårlige forbindelser.

En løs polsko kan skabe fejl, som får ejeren til at mistænke både batteri, motor og lader.

4. Dårligt crimpede kabelsko

Jeg ser ofte kabelsko, som er klemt sammen med en tang, presset skævt eller kun lige akkurat holder fast.

Det virker måske i starten.

Men ikke nødvendigvis næste sæson.

5. Kreative landstrømsløsninger

Forlængerledninger hen over broen.

Flere ledninger sat sammen.

Åbne samlinger liggende i regnvejr.

Manglende HPFI-beskyttelse.

Når vi bevæger os over i 230 volt, bliver konsekvenserne pludselig mere alvorlige.

6. Kabler der lever under vand

Kølsvin.

Ankerbrønde.

Fugtige stuverum.

Jeg ser jævnligt både AC- og DC-installationer ligge direkte i vand eller konstant fugtige miljøer.

Saltvand og elinstallationer er sjældent en god kombination.

7. Korrosion forklædt som mystiske fejl

Rustne skrueterminaler.

Grønne kabelender.

Irrende forbindelser.

Mange af de fejl, som ved første øjekast ligner defekte instrumenter eller mekaniske problemer, ender med at være korrosion i en forbindelse.

Byg det rigtigt – lidt efter lidt

Det vigtigste råd, jeg kan give nye bådejere, er derfor ikke at rive alt ud.

Forstå systemet først.

Løs de kritiske fejl først.

Og hvis du alligevel skal bygge nyt, så gør det ordentligt.

Fortinnede kabler.

Marine-grade komponenter.

Korrekte kabelsko.

Ordentlige crimptænger.

Det koster lidt mere i dag, men gør livet lettere de næste mange år.

For de fleste ældre både har ikke brug for en totalrenovering af elsystemet.

De har brug for lidt oprydning og lidt kærlighed – Så bliver der færre hemmeligheder.

Det vigtigste er derfor ikke, at du bliver marineelektriker fra den ene dag til den anden. Det vigtigste er, at du lærer at skelne mellem de ting, der ser grimme ud, og de ting, der faktisk er farlige.

Det er præcis derfor, jeg skriver denne artikelserie.

For alt for mange nye bådejere bliver mødt af lange lister over alt det, de ikke ved. Og alt for ofte ender gode spørgsmål med bedrevidende kommentarer eller skræmmehistorier, der får drømmen til at virke mere kompliceret, end den behøver være.

Heldigvis findes der også steder, hvor man kan stille spørgsmål uden at føle sig dum.

Sidste år stiftede jeg Facebook-gruppen BådlivPåBudget.dk. Her mødes nye og erfarne bådejere for at dele erfaringer, stille spørgsmål og hjælpe hinanden videre. Her er der plads til både begynderen, der skal købe sin første båd, og den erfarne sejler, der har været på vandet i årtier. Vi er 4300 - og du er velkommen!

Gennem mit arbejde med rådgivning om bådkøb, tekniske gennemgange, service og opgraderinger ser jeg de samme udfordringer gå igen ombord på mange af de ældre både. Nogle er kosmetiske. Nogle er irriterende. Og enkelte fortjener reel opmærksomhed.

I næste artikel ser vi nærmere på rig og sejl. Hvad er almindeligt slid? Hvad er tegn på kommende udgifter? Og hvilke fejl bliver ofte gjort større, eller mindre, end de egentlig er?

Anders Steen

PS. Anders Steen leverer også bådservice