Ny Jeanneau 455 med stort cockpit og kæmpe kahyt
Den nye Sun Odyssey 455 vækker opmærksomhed og med god grund. Det så vi på boot-udstillingen 2026 i Düsseldorf. Stewart Moeliker-Twigg fra Tempo Bådsalg A/S gav minbaad.dk en fremvisning. Løsninger i cockpit vidner om hvorfor en ny båd kan være lykken.
Det store franske værft er kendt for at lave både til rigtige sejlere. Sejlere, der faktisk sejler og ikke bare har deres båd liggende i havnen, som det desværre opleves blandt os travle danskere.
Stewart Moeliker-Twigg fra Tempo Bådsalg A/S fra Ishøj forklarer om den nye Jeanneau Sun Odyssey 455.
- Båden har et større cockpit, end man er vant til, man opholder sig jo meget i cockpittet, og det er let at komme frem på dæk fra cockpit, hvor der er direkte adgang uden, at du skal gå over cockpitkarmen. Det ”Walkaround deck” system er patenteret.
Uden kompromis
Sun Odyssey 455 er seneste bud fra Jeanneau på en moderne turbåd i den øvre mellemklasse. Værftet taler selv om “the sea without compromise”, og ambitionen er tydelig: Kombinationen af performance, komfort og enkel håndtering skal gøre båden relevant for både familie- og langturssejlere.
Adgangen til dækket er et af de greb, der adskiller modellen fra mange konkurrenter. Walkaround-løsningen eliminerer niveauspring, og cockpittet er placeret lavere end traditionelt.
- Cockpittet er også lavt placeret, så der er mindre afstand ned til salonen, siger Stewart Moeliker-Twigg.
Spillene er samlet midt i cockpittet, hvilket giver kortere arbejdsvej og bedre ergonomi under sejlads.
- Spillene til sejlene er placeret midt i cockpittet, så de er lettere at komme til.
Det er en løsning, der peger i retning af mere centraliseret trim og færre kompromiser mellem rorsmand og gast.
Dansk styring og valgfri teak
Under dæk er linjerne moderne og lyse. Salonen kan indrettes i flere versioner – fra tre til fem kahytter – og der er mulighed for op til tre badeværelser. Designet er nutidigt med fokus på opholdsrum, hvor op mod ti personer kan samles omkring bordet.
Standardmotoren er en 57 hk Yanmar, med mulighed for opgradering til 80 hk som kommer med elektrisk styring. Kølen fås i både standard- og lav version, og riggen kan vælges i flere konfigurationer afhængigt af ambitionsniveau.
Et teknisk punkt, der især vækker interesse blandt erfarne sejlere, er styringen.
- Båden er også med dansk Jefa-steering, siger Stewart Moeliker-Twigg.
Jefa er kendt for præcise og robuste styresystemer, og valget signalerer, at værftet prioriterer føling og driftssikkerhed.
På materialesiden kan ejeren opgradere apteringen med afrikansk teak – Iroko.
- Du kan få cockpit og dæk apteret med afrikansk teak, der kaldes Iroko. Det koster 190.000 kroner ekstra.
Starter fra 2,8 mio. kr.
Det er et tilvalg, der både handler om æstetik og holdbarhed, men også om prioritering i budgettet. Basisprisen for båden ligger omkring 2,8 millioner kroner inkl. moms i introduktionsperioden.
Sun Odyssey 455 måler 14,78 meter i længden, 4,49 meter i bredden og har en deplacement på godt 11,3 ton. Med nyt skrogdesign og dobbelt rat sigter modellen mod at ramme balancen mellem komfortabel tursejlads og aktiv sejlglæde.
Vi er vældige positive omkring den nye franske båd. Og håber på at vi kan få testet båden senere i år.
Kan prøves i Cannes
Båden kan prøvesejlads i Port Canto, Cannes fra d. 16.-18.april som en del af Jeanneaus Private Days Event . Kontakt -Stewart: smt@tempobaadsalg.dk for mere oplsyning
Båden sælges af tempobaadsalg.dk





















