Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Danbaots medlemmer er lige nu splittet omkring udstillinger i Danmark.

Jyder uenige om udstillingsstrategi

Vi har besøgt Jesper Bank hos Elvstrøm Sails og Birger Hansen hos X-Yachts, firmaer med hver deres behov for bådudstillinger i København og Fredericia.

Af Troels Lykke |

Danboats bestyrelse går, efter alt at dømme, af under en ekstraordinær generalforsamling under udstillingen i Bella Center til februar.

Årsag: Et flertal af Danboat-medlemmerne ønsker ikke følge Danboats udstillingsstrategi med Lars Ive i spidsen.

Danboat ønsker at der de næste fem år skal være indendørsudstillinger i Bella Center og udendørs i Marselisborg Lystbådehavn.

X-Yachts: Ja til Bella Center hvert år

Birger Hansen fra X-Yachts er på linje med Danboat og Lars Ive. Bella Center hvert år er det bedste og ingen udstilling i Fredericia.

"Vi flytter ikke vores udstilling op til Fredericia, når der er udstillling der, så har vi i stedet vores egen udstilling i Haderslev. At vi også gerne ser en udstilling i Bella Center hvert år skyldes at vi har mange kunder i Sydsverige," siger X-Yachts medejer Birger Hansen til minbaad.dk.

Elvstrøm Sails: Nej til Bella Center hvert år

Vi kørte længere sydpå til Elvstrøm Sails i Aabenraa, hvor det viste sig, at Jesper Bank ikke har behov for at udstille i Bella Center hvert år.

"Elvstrøm Sails har et langt bedre salg på bådudstillingen i Fredericia end i Bella center, så vi håber meget på, at udstillingen i Fredericia fortsætter, vi har godt fat i de jyske og fynske kunder," siger Jesper Bank.

Både Birger Hansen og Jesper Bank er enige om, at den udendørs udstilling i Marselisborg er en god idé.

Har du kreative løsninger til de danske udstillere?

content-loader
content-loader
content-loader