Gå til hoved-indhold
Anders Kristensen ved EM i Laser RadialKapsejlads
Anders Kristensen må ikke udtale sig til pressen, har KDYs formand Kim Andersen bestemt. Foto: Troels Lykke

KDYs cheftræner - symbolet på konflikten - se email-udveksling

Hvis nogen tror at Kongelig Dansk Yachtklub og Dansk Sejlunion har fundet melodien, så kan de godt tro om. For i en ny kæmpe artikel i Berlingske Tidende, bliver der i dag rullet hemmelige e-mails ud, hvor elitechefens højre hånd Pete Conway fyrer Anders Kristensen efter kritisk udtalelse.

Af Troels Lykke |

"Desværre er vi nødt til at aflyse din tilknytning som coach for de mandlige 470-sejlere til VM. Jeg har allerede e-mailet dig om dettte, men jeg føler, at det er nødvendigt at bekræfte det," står der blandt andet i en e-mail til KDYs Team Danmark Kraftcenter-træner Anders Kristensen.

Mailen fra landstræner Pete Conway blev sendt 2. juni klokken 14.05, erfarer Berlingske Tidendende. 

Elitechef Michael Staal forklarer til avisen, at der mere er tale om en time out, frem for en fyring.

Grunden til at den - i sejler- og journalistkredse - meget respekteret Anders Kristensen er lagt på is, skyldes følgende udtagelse i Berlingske Tidende omkring den kontroversielle 49er-bog:

"Jeg er bekymret, for hvis vi ensretter alle sejlere og laver et firkantet system, så koster det medaljer. Det er jeg overbevist om," lød det fra Anders Kristensen den 1. maj 2009.

Vil ikke kaldes for lorte-træner

Kort tid efter skrev den kontante Pete Conway til Anders Kristensen:

"Jeg tror ikke, at du ville ansætte en, der havde kaldt dig en lorte-træner og din klub for en lorte-klub. Det er et landshold, vi har med at gøre, hvor komplikationerne i forbindelse med egoistiske stridigheder er meget mere ødelæggende end i en privat organisation."

Michael Staal forklarer i dag til Berlingske tidende:

"Da vi læser Anders' citat, siger vi alle sammen 'hvad'? og skriver og spørger om han er blevet fejlcitet. Han har selv været med til at lave konceptet. Vi spørger: Anders, du kritiserer hele den gruppe af trænere, som du selv har aftalt konceptet med. Mener du, at vi gør det forkert, eller er du fejlciteret? Det har noget at gøre med, at vi skal være et hold. Vi Skal banke de andre nationer på at være bedst til at samarbejde."

Siden svarer Anders Kristensen at han er meget ked af, at man ikke kan bruge ham til VM-stævnet i 470, og at han er forvirret over at en politisk sag kan resultere i at han ikke må træne sejlerne.

Sagen om Anders Kristensen er yderst uheldig for samarbejdet mellem Sejlunionen og KDY, selvom Anders Kristensen nu er blevet tilbudt at træne et talenthold af yngre sejlere.

KDYere med fast mundkurv

Morten Lorenzen, direktør i KDY, har stadig mundkurv på, efter han kaldte Sejlunionen for et rædselsregime i Berlingske Tidende og Anders Kristensen må heller ikke udtale sig for KDYs formand Kim Andersen.

I sejlerkredse har vi endvidere hørt, at KDY er godt undrende over, hvorfor at KDY ikke er taget med på råd omkring kvindernes matchrace til OL, hvor netop KDY har samtlige sejlere og trænerekspertise.

"Sejlunionen lytter ikke til KDY," lyder det.

Pete Conway, tv. trænede Anders Nyholm ved OL i Kina. Foto: Troels Lykke

Se email fra Pete Conway på sporten.dk

content-loader
content-loader
content-loader