Gå til hoved-indhold
Pete Conway i RungstedKapsejlads
Lene Sommer, 470-sejler står her med hendes træner Pete Conway, der har været træner siden 1981. Han bor på skift i Portmouth og København. Foto: Troels Lykke

Pete Conway: Fattigt at lække e-mails til pressen

Men det er o.k. for mig, for jeg ser mig som en fair fyr i de e-mails, siger OL-landstræner Pete Conway til minbaad.dk - efter Berlingske Tidende modtog fortrolige fyringsemails.

Af Troels Lykke |

Pete Conway har lagt ryg til mange beskyldninger på det seneste både i pressen, men også fra KDY-kilder vi har talt med.

Og i denne uge mødte vi OL-landstræner Pete Conway i Rungsted, hvor han trænede Henriette Koch og Lene Sommer ved VM i 470.

Pete Conway er aktuel i denne uge, da nogle i al hemmelighed, bag hans ryg,  havde sendt e-mail-korrespondance mellem KDYs cheftræner Anders Kristensen og Pete Conway.

Den 55-årige brite skrev, at han ikke ønskede, at Anders Kristensen skulle træne de mandlige 470-sejlere under VM i Rungsted.

Pete, hvordan har du det med, at nogle vil dig det ondt og sender fortrolige emails til pressen?

"Jeg syntes det er fattigt, at lække dem til offentligheden. Jeg var den eneste fra Sejlunionen, der havde disse e-mails, så kan du jo selv regne ud, hvor de kommer fra. Jeg føler mig som en fair fyr i de emails. Men det er åbenbart en mand, der vil opnå noget med at lække til pressen," siger Pete Conway.

Han sætter ikke navn på den mand, men vi gætter på, at han mener Anders Kristensen.

En mand, der ikke må tale med pressen i denne her sag, selvom han er lagt på is fordi han har udtalt sig kritisk om landsholdet til Berlingske Tidende.

Kilder i KDY fortæller dog til minbaad.dk, at de ikke står bag lækningen af e-mails til Berlingske Tidende.

Pete, hvordan er dit forhold til KDY?

"Nogle har konkluderet noget om mig - uden at kende mig, men generelt er KDY en sejlklub fyldt med ekstremt fine typer og sejlerne kan tænke hvad de vil, jeg ser det fint med en åben dialog. Selv er jeg bare et menneske, der ikke altid er perfekt"

Hvordan har du det med al den ballade, der hersker mellem KDY og Sejlunionen?

"Vi forstår at holde konflikten ude af landsholdet og væk fra sejlerne."

Læs i et senere interview med Pete Conway, hvor han forklarer, at dansk OL-sejlsport klarer sig rigtigt godt, selvom mange har travlt med at kritisere OL-landsholdet.

"Vi er nummer syv i verden, hvis du ser på ISAFs rangliste, mens fx sverige og Norge er nummer 25 og 39," siger Conway.

Det er mest i Laser Radial og 470-jolle, at Danmark klarer sig godt i ISAFs Sailing World Cup.

Danske OL-sejlere syv i verden

E-mailudveksling mellem Pete Conway og Anders Kristensen

content-loader
content-loader
content-loader